]]>

Arrangement

Live webinar - om glæde under corona-lockdown

Få introduktion til begrebet glæde ved familieterapeut og expatrådgiver Nanna Hauch sammen med øvelser, tips og tricks til at booste glæde, som er særlig vigtig i krisetider.

Hvad handler arrangementet om?

Er din grundglæde presset under corona-lockdown? Så er du ikke den eneste. Det er helt naturligt at blive presset under modgang og særligt, når uvisheden fylder sådan, som det er tilfældet under coronakrisen.

På dette webinar giver familieterapeut og expatrådgiver Nanna Hauch indsigt i begrebet glæde og fortæller om, hvordan vi selv, med simple rutiner, kan hæve vores grundglæde.

På webinaret kommer vi ind på:

  • Hvad glæde er.
  • Hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på sin grundglæde.
  • En temperaturmåling på din nuværende glæde.
  • Øvelser, idéer og inspiration til, hvordan du selv kan booste din glæde – og tage lederskabet og ’smitte’ resten af familien.

I løbet af webinaret vil der være interaktion og deling, så vi anbefaler, du har kamera og lyd på, så du kan deltage aktivt og dermed få større udbytte og gå gladere fra webinaret.

Der vil også være Q&A, hvor du kan stille Nanna Hauch spørgsmål omkring trivsel, familierelationer med mere.

Webinaret er særligt tiltænkt danskere, der bor i udlandet under Covid-19 og afholdes i samarbejde med Djøfs internationale netværk i Bruxelles, London, Paris og New York.

Vært på webinaret er Naja Christensen, netværksansvarlig for Djøf New York.

Praktiske oplysninger

  • Du får tilsendt link og informationer om Zoom, som er vores webinar-værktøj, to timer før webinaret finder sted.
  • Webinaret er lagt op til aktiv deltagelse via breakoutrooms, deltagelse i øvelser og deling af idéer. Derfor er det en god idé at have lyd via pc/tablet/mobil og headset klar.
  • For optimalt udbytte anbefaler vi desuden, at du deltager med kameraet tændt.
  • Tjek ind starter kl. 16.45, hvor der er mulighed for at hilse på hinanden..

Bemærk

Webinaret finder sted kl. 17.00 dansk tid. Beregn venligst selv, hvornår webinaret finder sted, dér hvor du opholder dig.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle