]]>

Arrangement

Live webinar - normalisering af Israel i Mellemøsten

Deltag i webinar om den nye fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.

Online

Hvad handler webinaret om?

Den 15. september underskrev De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain en fredsaftale med Israel i USA, som potentielt kan markere et historisk skift i synet på Israel i den arabiske verden. De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain er hermed blot det tredje og fjerde arabiske land, der anerkender Israel, hvilket potentielt kan bane vejen til en normalisering af forholdet. Beslutningen er imidlertid blevet mødt af stor vrede fra den palæstinensiske ledelse og Iran, der fordømmer aftalen.

Under debatten på webinaret ønsker vi at belyse, hvorvidt fredsaftalerne er udtryk for en normalisering af Israel i den arabiske verden. Vil vi se flere arabiske lande anerkende Israel som stat og indgå i en fredsaftale, eller skal aftalen blot forstås som et fornuftsægteskab drevet af en fælles antagonisme mod Iran?

Derudover ønsker vi at afdække, hvilken effekt fredsaftalerne vil have på Israels konflikter med andre lande i regionen. I forlængelse heraf ønsker vi at belyse, hvad det vil betyde for Palæstina, hvis flere arabiske lande normaliserer forholdet til Israel, og hvordan det kan påvirke Benjamin Netanyahus planer om at annektere Vestbredden.

Praktiske informationer:

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom. Læs mere om,  hvordan Djøf anvender Zoom og læs også  Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.
  • Webinaret kræver din aktive deltagelse med lyd via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Du vælger selv, om du vil deltage med dit billede (webkamera).
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A funktion, og så besvarer vi dem løbende 'live'. Du kan også stille dine spørgsmål mundtligt, hvis du har givet adgang til din mikrofon. 
  • Der benyttes ikke webcam på dette webinar.
  • Vi starter altid med lydtjek 15 minutter, før vi begynder - og kan du høre musik, når du logger på, så er du klar.

 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle