]]>

Arrangement

Live webinar - ligger fremtiden i Kina?

Vær med, når vi sammen med kina-ekspert Christina Boutrup sætter fokus på fremtiden og samarbejdet mellem Danmark og Kina.

Online

Hvad handler webinaret om?

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad vi har lært af den globale coronakrise, men det står allerede nu klart, at vi i vesten er afhængige af Kina. Store årlige vækstrater og massive investeringer i forskning, udvikling og velfærd gør Kina til et økonomisk kraftcenter med afgørende betydning for verdensøkonomien.

Således kunne det næsten øjeblikkeligt mærkes blandt danske virksomheder, da den kinesiske regering lukkede verdens næststørste økonomi ned i forsøget på at inddæmme smittespredningen af coronavirus.

Kina har store planer for fremtiden og er tæt på at overhale USA som verdens største økonomi med al den økonomiske og politiske magt, som det indebærer.

For Danmark er Kina en vigtig strategisk handels- og samarbejdspartner. Potentialet er stort for investeringer, videndeling og forretningsrelationer på tværs. Manglende demokratiske reformer, problemer med menneskerettigheder, social kontrol og overvågning gør samarbejdet med Kina dilemmafyldt. 

Webinaret sætter gennem en række skarpe samfundstalks fokus på vores fremtid med Kina. Vi stiller blandt andet spørgsmålene:

  • Hvordan har den globale coronakrise påvirket Kinas internationale magtposition?
  • Hvad kan vi lære af Kina, og hvad kan Kina lære af os?
  • Hvor går grænsen, når vi samarbejder med Kina?

Du får rig lejlighed til at stille spørgsmål og blande dig i dialogen.

Programmet af sammensat af korte oplæg og interviews med forskellige eksperter. Du får mulighed for at deltage og blande dig i dialogen og debatten. Da det er et længere digitalt arrangement, vil programmet blive kombineret med små pauser undervejs i arrangementet.   

På webinaret møder du

  • Kina i perspektiv ved Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspert.
  • Kina, Danmark og den nye verdensorden ved Martin Lidegaard, Medlem af Folketinget (RV) og tidligere udenrigsminister.
  • A political cultural approach to cooperation between Denmark and China in an era of world order transformations ved Li Xing, professor ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
  • Kina, verdensmål og menneskerettigheder ved Jesper Lindholm, lektor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet og næstformand ved Institut for menneskerettigheder.
  • Live fra Beijing – Statsmagt og forretning. Kina anno 2020 ved Anders Ellemann Kristensen, direktør i Albatros Travel China.
  • Aalborg og den kinesiske forbindelse ved Tonny Skovsted Thorup, erhvervsdirektør hos Business Aalborg.

Samarbejde

Arrangementet er tilrettelagt i et samarbejde mellem Djøf og SAMF - Det Samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet.

Praktiske informationer

  • Du kan logge på fra kl. 16.50. Selve arrangementet starter kl. 17.00.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Aalborg Universitet


Se alle