]]>

Arrangement

Live webinar - få et liv med sindsro, frihed og mening

Vær med, når vi inviterer til samtale med forfatter og journalist Niels Overgaard og sætter fokus på, hvad stoikerne kan lære os om det moderne arbejdsliv.

Hvad handler arrangementet om?

Det moderne arbejdsliv giver os mange muligheder og glæder, men skaber også mange udfordringer. Det gælder ikke mindst i relation til samspillet på arbejdspladsen og i kombinationen med familie- og fritidslivet.

Når man så kombinerer det med en kollektiv global coronakrise, så kan det blive ekstra udfordrende at navigere og kontrollere dagligdagen og arbejdslivet, for hvad er det egentlig, vi har gang i?

Vi har derfor inviteret journalist og forfatter Niels Overgaard til at tage os med på en filosofisk tur ud i det moderne arbejdsliv med inspiration fra stoisk filosofi. Niels Overgaard udgav i foråret 2020-bogen ’Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening’, hvor han opstiller fem principper for det moderne liv, som Niels Overgaard har identificeret med inspiration fra stoicismen. Det handler om, hvordan vi finder ind til et mere balanceret, frit og meningsfyldt liv med fokus på at kontrollere, gøre det rigtige, have selvdisciplin, forholde dig til døden og være noget for andre.

Programmet er sammensat af et kort oplæg fra Niels Overgaard med efterfølgende dialog og refleksioner med deltagerne om det moderne arbejdsliv og stoisk filosofi. Undervejs i arrangementet får deltagerne mulighed for at dele viden og erfaringer med andre i digitale grupperum, og du kan under hele arrangementet stille spørgsmål til Niels Overgaard.

Tilmeld dig og bliv klogere på, hvordan stoisk filosofi kan bruges til at håndtere udfordringer i et travlt arbejdsliv på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening.

Praktiske informationer

  • Du får ikke brug for dit webcam og mikrofon, men du får brug for dine højttalere. Det kan derfor være en god idé at have høretelefoner parat.
  • Du kan logge på fra kl. 16.20 og vi begynder selve webinaret kl. 16.30.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle