]]>

Arrangement

Live webinar - fatale forandringer

Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu.

Online

Hvad handler webinaret om?

Christian Ørsted er lige nu aktuel med sin nye bog ’Fatale Forandringer - forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden’, hvor han peger på blinde vinkler i ledelse og giver inspiration til debat, samarbejde og resultater.

I samtale med journalist og tidligere kommunikationsdirektør Anders Lund Rendtorff vil Christian Ørsted give indblik i, hvordan ledelsens forventning om modstand mod forandringer ofte bliver til en selvopfyldende profeti, fordi meget af det, vi har lært om forandringsledelse, peger i den gale retning. Det er ikke forandring, der er modstand mod, men måden, som forandringerne bliver håndteret på.

Christian Ørsted peger blandt andet på betydningen af psykologisk tryghed for at lykkes, når forandringer stadig er mindre forudsigelige, og kravene er skiftende, komplekse og modstridende.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom og læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.
  • Du vil få mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
  • Vi anbefaler lyd via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Vi starter med lydtjek kl. 9.45 og begynder selve webinaret kl. 10.00.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle