Et vigtigt skridt på vejen mod første job er at være skarp på, hvilke kompetencer du kan bidrage med, og hvordan du skaber værdi for en arbejdsgiver. Og så skal du have øje for, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet fra dig som nyuddannet.
På webinaret får du:
- værktøjer til at identificere dine kompetencer og særlige styrker
- idéer til, hvordan du kan skabe værdi for en kommende arbejdsgiver
- viden om, hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet
- et fundament, så du står stærkere og mere afklaret i din fremadrettede jobsøgning.
Webinaret henvender sig til dig, der snart er færdiguddannet eller lige er blevet det, og som skal til at lande dit første job efter studiet.
Praktisk info
Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom proaccount. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom og læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.