Arrangement
På dette webinar får du mere at vide om, hvordan du som ledig kan få glæde af et jobsparringsforløb. En mentor kan være en god sparringspartner i en jobsøgningsproces, hvor du har behov for ny energi og nye perspektiver.
Som jobsøgende kan det være svært at finde åbninger og idéer til at holde jobsøgningen i gang på et arbejdsmarked, hvor bunden vender op. Her kan en mentor med mange års erhvervserfaring være den katalysator, du har brug for.
Du oplever sikkert at dit engagement kan svinge, og du er mere eller mindre realistisk i din selvforståelse og i din vurdering af de muligheder, du ser for dig selv. Det er helt naturligt. Nogle gange kan et blik udefra være forløsende og give ny energi. En mentor er en brobygger mellem der, hvor du er, og der hvor du gerne vil hen.
På dette webinar præsenterer vi Djøfs mentorprogram for jobsøgende, og hvordan du kan bruge din mentor til at styrke dig selv, og din jobsøgning.
Du kan stille dine spørgsmål til mentorteamet under hele webinaret.
Forud for webinaret vil vi opfordre dig til at læse om rammerne for jobsparringsordningen.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt