]]>

Arrangement

Ligestillingskampen på arbejdsmarkedet

Kom og varm op til kvindernes internationale kampdag med 'Women in Business'-organisationen, der sætter fokus på de ligestillingsudfordringer, kvinder møder på arbejdsmarkedet til et arrangement, hvor vi blandt andet vil diskutere emner såsom barsel, løn og ledelse.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

En kvindelig økonom eller jurist tjener i løbet af sin karriere i gennemsnit 9 millioner kroner mindre, end den mandlige kollega. Det viser en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om lige løn. Den markante forskel er en konsekvens af kvinders mere eller mindre frivillige karrierevalg, som barsel, deltid og løntrin. Det betyder altså, at der inden for økonomi, jura og statskundskab er mellem 39 og 36 procent forskel mellem mænd og kvinders livtidsindkomst.

Formålet med arrangementet er at skabe fokus på kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, både hos de studerende og uden for fakultetets rammer. I kraft af dette formål ønsker vi at afholde et arrangement, der styrker kvindernes vej til arbejdsmarkedet ved at oplyse dem om forskellige temaer inden for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Kom til oplæg med ‘Women in Business', hvor arbejdslivspolitisk chef hos Djøf, Edith Jakobsen, og ligebehandlingsteamleder hos Institut for Menneskerettigheder, Bjarke Oxlund, fortæller om, hvorfor kvinder stadig tjener mindre end mænd, og hvordan Djøf forsøger at gøre op med denne tendens.

Arrangementet afholdes af aktive medlemmer via Djøf Studerendes aktivitetspulje. For at deltage skal du være studerende.

Program

Kl. 18.00 Ankomst og velkomst ved Women in Business
Kl. 18.10 Oplæg ved Bjarke Oxlund, Institut for Menneskerettigheder
Kl. 18.30 Pause med sandwich og noget at drikke
Kl. 18.50 Oplæg ved Edith Jakobsen, Djøf
Kl. 19.20 Farvel og Tak ved Women in Business

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle