]]>

Kursus

Leder uden personaleansvar

Forstå din rolle som leder uden personaleansvar, og styrk dit ledelsesmandat, så du kan navigere mere sikkert.

Startdatoer

17/11-22
Helsingør
I gang
12/12-22
Helsingør
Venteliste
16/01-23
Helsingør
Venteliste
23/01-23
Børkop
23/01-23
Helsingør
Venteliste
22/02-23
Helsingør
06/03-23
Helsingør
17/04-23
Helsingør
03/05-23
Helsingør
11/05-23
Helsingør
15/05-23
Børkop
24/08-23
Børkop
28/08-23
Helsingør
21/09-23
Helsingør
09/10-23
Helsingør
30/10-23
Helsingør

Varighed

5 dage
10:00-16:00

Pris

26.700 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er gråzoneleder. Måske har du ansvar for at koordinere dine kollegers arbejde eller for at sikre det faglige niveau i din enhed. Måske driver du projekter og opgaver på tværs af din organisation. 

Du står i spidsen for opgaver, der indebærer ledelse af andre mennesker, men du har ikke et formelt personaleansvar.  

Du ønsker inspiration, sparring og værktøjer til at kunne levere de bedste resultater i samarbejdet med dem omkring dig.

Din titel er fx teamleder, faglig koordinator, projektleder, tovholder eller konsulent. Uanset titel har du ofte et uklart mandat og må lede ved brug af din personlige autoritet. 

På kurset får du:

  • en dybere forståelse af din rolle, dit mandat og dine ledelsesopgaver
  • træning i at navigere sikkert som gråzoneleder
  • indsigt i dit personlige lederskab
  • træning i at kommunikere effektivt og ligeværdigt
  • indsigt og redskaber i forhold til at lede dine kolleger
  • nye handlemuligheder i forhold til at lede opad og udad i organisationen
  • træning i at forebygge og håndtere konflikter
  • viden om motivation, mødeledelse og gruppedynamik
  • indsigt i din personlige ledelsesstil – dine styrker, udfordringer og potentialer
  • værktøjer til bevidst refleksion og nærvær.
Overbevis din chef

Kursets indhold

På kurset ’Leder uden personaleansvar’ arbejder du med grundstenene i den daglige konkrete ledelse af mennesker. Vi tager afsæt i din virkelighed og udforsker de dilemmaer og muligheder, der er ved at være leder i gråzonen mellem kolleger og chef. Du styrker din personlige autoritet og din handlekraft, fordi du til fulde forstår din rolle og dit ansvar og kan etablere et tydeligt ledelsesmandat. 

I løbet af kurset får du forskellige perspektiver på, hvad god ledelse er, og du fylder din værktøjskasse med en bred vifte af redskaber til ledelse i praksis. Kurset skaber samtidig en god ramme for at udvikle og forfine din egen selviagttagelse. Det sker ved målrettet træning og feedback, og når du reflekterer over og bliver bevidst om dig selv i rollen som leder uden personaleansvar. 

Der vil være fokus på din ledelsesstil, dine særlige styrker, udviklingspunkter og blinde pletter.

Vælg kurset, hvis du ønsker at blive en stærkere, mere bevidst og kompetent gråzoneleder. 

Vælg startdato

  • Modul 1

    Mandat og autoritet som leder uden personaleansvar

    17. - 18. november 2022. Marienlyst Strandhotel, Nordre Strandvej 2, 3000 Helsingør (med overnatning)

    På modul 1 får du indblik i de forskellige roller, en leder udfylder, og de grundlæggende forventninger, der er til en leder. Du opnår en forståelse for, hvad god ledelse er, og hvad medarbejdere helst ikke skal opleve hos en leder. Vi undersøger dit mandat som uformel leder og sætter fokus på, hvordan du kan tage din autoritet på dig, så du fylder rollen ud. 

    Du afdækker, hvor du har dine styrker og udfordringer, og hvordan du bedst muligt kan lede dine kolleger og navigere konstruktivt i samspillet med din ledelse og interne og eksterne samarbejdspartnere.

    Modul 1 giver dig:

    • indsigt i, hvad god ledelse er, og hvad det kræver af dig i rollen som leder uden formelt ledelsesansvar
    • indsigt i, hvad magt er, og hvordan du kan håndtere den på en menneskelig forsvarlig måde
    • et overblik over det krydspres, du befinder dig i
    • sparring på, hvordan du kan styrke dit ledelsesmandat
    • nye perspektiver på, hvordan du kan lede opad og udad
    • indsigt i din egen ledelsesstil via JTI (Jungs Type Indikator)
    • refleksion, læring og nye handlemuligheder på baggrund af de dilemmaer, du og de andre deltagere oplever i rollen
    • træning i klar tale og spørgeteknik og værktøjer til at skabe en involverende dialog og tydelig grænsesætning.
     
    Læs mindre
  • Modul 2

    05.-06. december 2022. Marienlyst Strandhotel, Nordre Strandvej 2, 3000 Helsingør (med overnatning)

    På modul 2 får du kendskab til og træning i at benytte en række ledelsesredskaber som gråzoneleder. Du styrker din evne til at skabe motivation, ejerskab og engagement, så du og dine kolleger kan nå jeres fælles mål. Du får indblik i gruppedynamik, og vi arbejder med mødefacilitering og involvering som værktøj til at optimere de møder og processer, du er ansvarlig for. 

    Du vil ofte opdage konflikter og gnidninger før din chef og måske være i tvivl om, hvad du skal stille op med dem. På modulet får du viden om, hvordan konflikter udvikler sig, og du øver dig i at tage vanskelige, men nødvendige samtaler på en respektfuld og konstruktiv måde.

    Modul 2 giver dig:

    • værktøjer til og træning i at facilitere møder
    • indblik i fundamentale gruppedynamiske processer
    • træning i at give konstruktiv og anerkendende feedback, også når du er utilfreds, eller der er noget, du ønsker anderledes
    • forståelse for, hvordan konflikter udvikler sig, og indsigt i, hvordan du kan forebygge og håndtere dem, når de ulmer
    • viden om, hvad ligeværdig og respektfuld kommunikation betyder for forebyggelse/nedtrapning og optrapning af konflikter
    • træning i at håndtere vanskelige samtaler og konfliktfyldte møder
    • feedback og sparring på konkrete ledelsesmæssige udfordringer. 
  • Modul 3

    16. januar 2023. Marienlyst Strandhotel, Nordre Strandvej 2, 3000 Helsingør (uden overnatning)

    På modul 3 samler du trådene fra kurset. På baggrund af dine refleksioner og feedback fra din egen organisation og fra dine medkursister får du et overblik over dine styrker, udviklingsområder og opmærksomhedspunkter i ledelsesrollen, og du laver en handleplan for din fortsatte udvikling.

    Modul 3 giver dig:

    • systematisk feedback og læring fra dine omgivelser og medkursister
    • værktøjer og refleksioner om, hvordan du kan håndtere pres, og hvad der skal til for at skabe en sund balance i (arbejds)livet
    • metoder og refleksioner om selvledelse – hvordan du og andre gør i praksis
    • fokus på dine ambitioner – hvad du vil, og hvor du er på vej hen
    • en handlingsplan, der tydeliggør dit fundament, dine styrker og din videre udvikling.

Hvem underviser?

Maibrith Kempka Jensen

Maibrith Kempka Jensen
Ph.D. i ledelse

Maibrith har med sin Ph.D. inden for feltet ’ledelse i praksis’ godt styr på både teorier og praksis i ledelse. Hun træner ledere i bl.a. personlig gennemslagskraft, kommunikation, fokus, svære samtaler og ledelse af egne reaktioner.

Maibrith har arbejdet med ledelsesudvikling gennem de seneste 12 år i store private og offentlige virksomheder som MT Højgaard, Dansk Industri og Danmarks Radio. Maibrith er partner i konsulenthuset WOHA.

 

Kursets form

Undervisningen på ’Leder uden personaleansvar’ er en dynamisk vekselvirkning mellem korte teorioplæg, samtaler, cases, øvelser og kommunikationstræning. Du skal være parat til at deltage aktivt sammen med de øvrige deltagere. Du kommer både til at arbejde individuelt og i grupper. 

Mellem modulerne skal du løse flere mindre hjemmeopgaver, som understøtter dit arbejde med din rolle og dine arbejdsvilkår.

Tag en kollega med til medlemspris

’Leder uden personaleansvar’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 20.december 2022. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Charlotte Løfberg Paakjær på dk¤djoef¤clp, så sørger hun for, at I får rabatten.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 313 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    26.700 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    26.700 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    29.300 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • Modul 1: 17. - 18. november 2022 (med overnatning)
    Modul 2: 05. - 06. december 2022 (med overnatning)
    Modul 3: 16. januar 2022 (uden overnatning)
  • Kursets referencenr.
  • 36697
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    10. november 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    17. oktober 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Charlotte Løfberg Paakjær

    Charlotte Løfberg Paakjær
    Kursusansvarlig
    clp@djoef.dk
    33 95 96 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle