]]>

Kursus

Ledelse og styring i politisk styrede organisationer

Valgfrit modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Lær metoder til at opnå konstruktive og helhedsorienterede løsninger i samspil med andre i politisk styrede organisationer.

Startdato og sted

03. september 2021
København V

Varighed

3 dage
9.00 - 16.00

Pris

8.800 kr. momsfri
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender modulet sig til?

Du er leder eller uformel leder og vil styrke dine kompetencer til at udøve ledelse og opnå resultater i politisk styrede organisationer.

Du kan tage ’Ledelse og styring i politisk styrede organisationer’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.

På modulet får du:

  • blik for at agere strategisk og træffe strategiske beslutninger i ledelsesmæssig kompleksitet
  • kompetencer til at håndtere dilemmaer og mange bundlinjer i en politisk styret organisation
  • indsigt i teorier, begreber og metoder inden for ledelse og styring i politisk styrede organisationer
  • færdigheder til at træffe hensigtsmæssige ledelsesmæssige valg og begrunde dem med afsæt i relevante teorier og metoder.

Modulets temaer og opbygning

På ’Ledelse og styring i politisk styrede organisationer’ får du viden, færdigheder og kompetencer til at udvikle, lede og eksekvere på en reflekteret og konstruktiv måde. Du lærer at tage afsæt i et helhedsorienteret perspektiv ud fra politikker, strategi, drift og borgere. 

Du bliver klædt på til at indgå i en dialogpræget opgaveløsning med andre i en politisk styret organisation, hvor formålet er at nå konstruktive og helhedsorienterede resultater i relation til komplekse problemstillinger præget af divergerende og modsatrettede mål.

Du får indblik i temaerne:

  • vilkår og udfordringer ved ledelse og styring i politisk styrede organisationer
  • ledelse, styringsparadigmer samt interessevaretagelse og -modsætninger i politisk styrede organisationer
  • ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet
  • legitime simple, reflekterede og transformative strategier til håndtering af interessemodsætninger
  • ledelse i komplekse responsive processer. 

Opbygning

Undervisningsdage: 3
ECTS-point: 5 point
Djøfs Kurser og Uddannelser udbyder det valgfrie modul i samarbejde med DTU.

Få et overblik over Diplomuddannelsen i ledelse.

  • Dag 1

    Styringsparadigmer og interessemodsætninger i politisk styrede organisationer

    03. september 2021, kl. 9.00-16.00

    På dag 1 får du indblik i ledelse og styring i den særlige kontekst, som den offentlige sektor udgør. Du arbejder med at kortlægge de perspektiver på ledelsesopgaven og de forskelle i perspektiv, der er internt i organisationerne, i det hierarki, som organisationen indgår i, og blandt eksterne interessenter og samarbejdspartnere. 

    Undervisningen på dag 1 tager i vidt omfang afsæt i dine egne erfaringer og eksempler.

    Dagen giver dig:

    • forståelse for de forskellige perspektiver, som fagligheder, stakeholdere og ledelse anlægger på opgaver og beslutninger 
    • indsigt i de vilkår og udfordringer, der særligt knytter sig til politisk styrede organisationer 
    • viden om og refleksioner over ledelse, styringsparadigmer og sammensatte eller paradoksale ledelsesopgaver
    • indblik i tilgange til at agere i sammensatte eller paradoksale ledelsesopgaver.
    Læs mindre
  • Dag 2

    17. september 2021, kl. 9.00-16.00

    Med afsæt i indsigterne fra dag 1 arbejder du med, hvordan du ved hjælp af viden om teorier, begreber og metoder kan lede og skabe resultater i komplekse problemfelter.  

    Dagen giver dig:

    • indsigt i, hvordan du leder og opnår resultater i din egen organisation
    • viden om simple og reflekterede legitime strategier i et hierarkisk perspektiv og i et samskabelsesperspektiv
    • forståelse for egne ledelsestilgange og ledelsesmæssige dilemmaer
    • refleksion over udviklingsmuligheder og -vilkår i ledelse og styring 
    • metoder til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af konstruktiv løsning af ledelsesmæssige udfordringer.  
  • Dag 3

    01. oktober 2021, kl. 9.00-16.00

    På dag 3 får du indsigt i, hvordan du kan opnå konstruktive og afbalancerede resultater gennem dialog og radikal innovativ praksis. Du er med til at diskutere, hvordan udviklingen i ledelsesvilkår og -opgaver i en offentlig kontekst udfordrer personaleledelse og åbner nye muligheder.

    Dagen giver dig:

    • viden om transformative strategier og metoder til ledelse og dilemmahåndtering 
    • indsigt i en case fra en politisk styret organisation om anvendelse af forskellige teknikker til afklaring, balancering, ledelse og styring 
    • indsigt i ledelse og styring som komplekse responsive processer
    • et alternativt blik på ledelse i kompleksitet med ledelse i og af potentialitet og innovation.
     

Hvem underviser?

Troels Schmitto

Troels Schmitto
Cand.scient.pol., lektor og selvstændig konsulent

Troels Schmitto har stor erfaring med strategisk og praktisk udvikling af offentlige organisationer og medlemsorganisationer fra lederstillinger og som konsulent. Fra sit virke i felter med konkurrerende og modsatrettede mål bringer Troels et praktisk, moderne og løsningsorienteret blik på anvendelse af ledelsesværktøjer og ledelsesperspektiver.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 44 tidligere deltageres tilfredshed.

Kursets form og didaktik

Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis. 

Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du også bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved. 

Modulet tager afsæt i de særlige vilkår, ledelse og styring har i en politisk styret organisation. Du kortlægger og får indsigt i forskelle i perspektiver på mål og på metoder. Du undersøger forskellige tilgange og metoder til afklaring, afbalancering og overvindelse af perspektivforskelle og interessekonflikter. Du reflekterer over og bliver trænet i at håndtere muligheder og begrænsninger ved tilgangene internt i politisk styrede organisationer og i forhold til eksterne interessenter og samarbejdspartnere på markedet og i civilsamfundet. 

Eksamen 

Du afslutter det valgfrie modul med en mundtlig prøve kombineret med et skriftligt caseoplæg. 
Den mundtlige eksamen og opgaven behandler ledelsesmæssige og forhandlingsmæssige problematikker og udfordringer inden for politisk styrede organisationer og skal have såvel et analytisk som et praktisk perspektiv. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i en gruppe på to, tre eller fire studerende. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    8.800 kr. (momsfri)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    8.800 kr. (momsfri)
  • Ikke-medlemmer
    10.200 kr. (momsfri)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 1.500 kr.).
  • Dato og tidspunkt
  • 03. september 2021
    17. september 2021
    01. oktober 2021

    Alle dage kl. 9.00 - 16.00

    Eksamensdatoer udmeldes ved start

  • Sted
  • IDA Conference, Kalvebod Brygge 31, 1560 København, Denmark
  • Kursets referencenr.
  • 33575
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    27. august 2021 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    3. september 2021
  • Yderligere info, kontakt
  • Charlotte Løfberg Paakjær

    Charlotte Løfberg Paakjær
    Kursusansvarlig
    clp@djoef.dk
    33 95 96 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle