]]>

Kursus

Ledelse af digital transformation

Valgfrit modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Bliv stærkere til at lede udvikling og implementering af de nødvendige digitale processer i en digital transformation

Startdato og sted

02. november 2021
København V

Varighed

3 dage
09:00

Pris

8.800 kr. momsfri
Medlemmer

Se alle priser

Hvem modulet sig til?

Du er leder eller uformel leder og vil forstå digital transformation, fordi du skal lede og facilitere digital transformation i din organisation.

Du kan tage ’Ledelse af digital transformation’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.

På modulet får du:

  • viden om digitalisering, digital omstilling og disruption i et samfundsmæssigt perspektiv, et organisatorisk perspektiv og et ledelsesperspektiv
  • teorier, begreber og metoder inden for digital transformation
  • kompetencer til at identificere udviklingsmuligheder
  • kompetencer til at implementere og lede digitale processer
  • færdigheder til at analysere aktuelle problemstillinger og handlemuligheder.
 

Modulets formål og indhold

På ’Ledelse af digital transformation’ lærer du at identificere og udnytte din organisations digitale udviklingsmuligheder, og du bliver klædt på til at lede udvikling og implementering af udviklingstiltag. 

Du får et solidt ledelsesmæssigt afsæt for at indgå i en dialog med andre i organisationen for at træffe kvalificerede beslutninger i relation til organisationens digitale transformation.

Du får indblik i temaerne:

  • It, digitale processer og digital omstilling i et samfundsperspektiv
  • Planlægning, udvikling og innovation i digitale transformationer
  • Kompetencebehov og ledelsesmæssige udfordringer i digital transformation
  • Digitale strategier og organisationers digitale modenhed
  • Paradoksale perspektiver på ledelse af digital transformation
  • Udvikling af ledelsesrummet i ledelse ved og gennem digitale teknologier
  • Tilrettelæggelse og eksekvering af digitale transformationsprocesser  
  • Etiske udfordringer i digitale processer og brug af digitale teknologier.

Opbygning

Undervisningsdage: 3
ECTS-point: 5 point
Djøfs Kurser og Uddannelser udbyder det valgfrie modul i samarbejde med DTU.

Få et overblik over Diplomuddannelsen i ledelse .

  • Før start

    Forud for hver undervisningsdag læser du faglitteratur på dansk og ser enkelte videoklip.
    Læs mindre
  • Dag 1

    02. november 2021, kl. 9.00-16.00

    På den første dag får du indblik i digital transformation i en samfundsmæssig, sektorvis og organisatorisk kontekst. Du arbejder løbende med din egen case, og du får indsigt i de ledelsesmæssige perspektiver af digital transformation i din egen organisatoriske og ledelsesmæssige kontekst.

    Dagen giver dig:

    • refleksioner over digitaliseringsdiskurser og vilkårene for ledelse af digitalisering
    • viden om it, digitale processer og digital omstilling i et samfundsperspektiv 
    • forståelse for digitale strategier 
    • indblik i kortlægning af organisationers digitale modenhed
    • paradoksale perspektiver på ledelse af digital transformation.

    Som forberedelse til dag 2 udarbejder du en kort præsentation af en digital problemstilling eller en digital ledelsesopgave fra egen organisation.

  • Dag 2

    17. november 2021, kl. 9.00-16.00

    Dag 2 giver dig viden om teorier, begreber og metoder inden for digital transformation, som du kan bruge som afsæt, når du skal lede, kommunikere og implementere beslutninger i relation til digital transformation i din organisation.
      
    Dagen giver dig:

    • forståelse for ledelse og implementering af digital transformation 
    • refleksioner over ledelse og implementering af digital transformation som forandringsledelse 
    • viden om og øvelsesbaseret erfaring med at realisere gevinster ved digitalisering
    • refleksioner over problemstillinger i ledelse af medarbejdere, selvledelse og relationel koordinering i udvikling og drift af digitale processer.

  • Dag 3

    30. november 2021, kl. 9.00-16.00

    På modulets sidste dag arbejder du med, hvordan du effektivt kan eksekvere digital transformation i din organisation og indfri organisatoriske gevinster. Du får indsigt i, hvor digitale teknologier påvirker ledelsesrummet, og hvordan du kan bruge etiske aspekter aktivt og konstruktivt i ledelse af digital transformation.

    Dagen giver dig:

    • forståelse for digitale visioner og målsætninger 
    • viden om og metoder til at tilrettelægge og eksekvere digitale transformationsprocesser 
    • refleksioner over digitale teknologiers implikationer for dit ledelsesrum 
    • refleksioner over etiske udfordringer ved ledelse af digitale processer og brug af digitale teknologier
    • refleksioner over integration af etik i motivation og meningsskabelse i ledelse af medarbejdere i digital transformation.

     

Hvorfor lære om at lede digital transformation?

Digitalisering og digitale teknologier udfordrer alle organisationer – private som offentlige. Digitalisering åbner nye muligheder for effektivisering, udvikling af ydelser og produkter, netværk og samskabelse med kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere og borgere.

På modulet får du overblik over digitaliseringens muligheder og risici og konkrete redskaber til ledelse af digital transformation og de organisatoriske forandringer, den indebærer.

Hvem underviser?

Troels Schmitto

Troels Schmitto
Cand.scient.pol., lektor og selvstændig konsulent

Troels Schmitto har stor erfaring med strategisk og praktisk udvikling af offentlige organisationer og medlemsorganisationer fra lederstillinger og som konsulent. Fra sit virke i felter med konkurrerende og modsatrettede mål bringer Troels et praktisk, moderne og løsningsorienteret blik på anvendelse af ledelsesværktøjer og ledelsesperspektiver.

Modulets form og didaktik

Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis.

Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du også bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.

’Ledelse af digital transformation’ giver dig et overblik over de væsentligste aktuelle udviklingstrends i feltet. Undervisningen har et ledelsesmæssigt snarere end et teknisk fokus: Big data, AI, robotteknologi og global netadgang rejser konstant og i accelererende tempo nye muligheder ikke kun for effektivisering, men for gennemgribende, ofte brugercentreret udvikling af ydelser, samarbejde og beslutningsgrundlag.

Undervisningen bringer både din og underviserens faglighed og praksis i spil. Det sker gennem teoretiske bidrag og i øvelser og træning baseret på dine cases, praksisfortællinger samt egne refleksioner over daglige udfordringer.

Eksamen

Du afslutter ’Ledelse af digital transformation’ med en mundtlig eksamen kombineret med et skriftligt caseoplæg. I den mundtlige eksamen og opgaven behandler du ledelsesmæssige problematikker og udfordringer inden for ledelse af digital transformation, og du skal inddrage både et teoretisk og et praktisk perspektiv. Du kan gennemføre den individuelt eller i en gruppe på to, tre eller fire studerende. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    8.800 kr. (momsfri)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    8.800 kr. (momsfri)
  • Ikke-medlemmer
    10.200 kr. (momsfri)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 1.500 kr.).
  • Dato og tidspunkt
  • 02. november 2021
    17. november 2021
    30. november 2021

    Alle dage kl. 9.00 - 16.00

    Eksamensdatoer udmeldes ved start
  • Sted
  • Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København, Denmark
  • Kursets referencenr.
  • 33568
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    26. oktober 2021 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    2. august 2021
  • Yderligere info, kontakt
  • Charlotte Løfberg Paakjær

    Charlotte Løfberg Paakjær
    Kursusansvarlig
    clp@djoef.dk
    33 95 96 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle