]]>

Kursus

Leading SAFe® 6.0

Bliv klædt på til at tage en ledende rolle i en agil kontekst, og lær at øge jeres udbytte af Scaled Agile Framework® (SAFe®) og de underliggende principper fra Lean, Systems Thinking, Agile Development, Product Development Flow og DevOps.

Hvem henvender kurset sig til?

Du savner et godt overblik over SAFe-rammeværket og en forståelse af de underliggende principper og værdier.

Måske arbejder du allerede med SAFe og ønsker en dybere forståelse for rammeværket. Du kan også være fx en projekt- eller programleder, porteføljeleder, afdelingsleder eller direktør, der vil afklare, om SAFe-rammeværket er noget for jer.

Du er velkommen uanset erfaring, men du får mest ud af kurset, hvis du har erfaring med Scrum, og du har arbejdet ca. 5 år med fx softwareudvikling, test, forretningsanalyse eller produkt- eller projektledelse.

På kurset lærer du at:

  • lede transformationen mod en mere agil forretning med SAFe
  • gå foran som en agil leder
  • forstå kundens behov med Design Thinking
  • forstå og sætte rammerne for agil produktudvikling
  • forstå og sætte rammerne for agil porteføljestyring.
 

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

På kurset bliver du klædt på til at arbejde og lede ud fra rammeværket SAFe®. Undervejs forbereder du dig på at tage eksamen og blive certificeret som SAFe® Agilist (SA).

SAFe 6.0 er den nyeste version af SAFe-rammeværket, der indeholder visse ændringer og tilføjelser sammenlignet med det tidligere SAFe 5.1.  Fokus er nu endnu stærkere på business agilitet, accelereret levering af værdi, klare roller og kompetenceforløb. 

 

Kursets form

Kurset er udformet som en intensiv todages workshop. Vær opmærksom på, at du muligvis skal løse en eller flere opgaver om aftenen.

Vi forventer, at du deltager aktivt i fx gruppeopgaver af varierende længde, hvor du får rig mulighed for at diskutere og dele idéer og eksempler med de øvrige deltagere.

Kurset inkluderer:

  • relevant og opdateret kursusmateriale
  • SAFe®6.0 Agilist-eksamen og prøveeksamen
  • et års medlemskab af SAFe Community-platformen
  • kursuscertifikat – et digitalt diplom.
Din tilmelding er personlig
Når du har tilmeldt dig kurset, modtager du en personlig voucher til certificeringen. Det er derfor ikke muligt at videregive din plads til en kollega, hvis du bliver forhindret i at deltage på kurset.

Se alle