Arrangement
Kom til Late night-konflikt. Vær med, når vi samler medlemmer af Djøf og andre konfliktramte fagforeninger til en aften i fællesskabets og OK18-konfliktens tegn. Til debat, aktuelle perspektiver på den danske model og en omgang solidarisk konfliktbingo. Vi ved, at sammenholdet blandt de offentligt ansatte er historisk stærkt. Medbring gerne faner, banner og masser af kampgejst.
Kom til et engagerende fællesskabsarrangement, som sætter fokus på aktuelle emner og debatter i OK18-konflikten.
Late night samler alle de konfliktramte til en aften i fællesskab og markering af, at "En løsning for alle" er vejen frem. Er du offentlig ansat, medlem af Djøf eller en af de andre kæmpende AC/LO/FTF-fagforeninger, så kom til Late night-konflikt. Vi glæder os til at se dig.
Kl. 18.00 Når vi er samlet her i dag - Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig
Kl. 18.05 Fællesskabsrunden
Kl. 19.00 Konfliktpause med snak, samvær og duften af forligsmandens kaffe og kage
Kl. 19.30 Solidaritetsrunden
Kl. 20.15 Kampen fortsætter
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt