Bliver du nervøs, når du skal holde oplæg eller til eksamen, og kommer du til at afslutte dine præsentationer med: ”Hm, ja. Det var det, jeg havde at sige”? Fortvivl ej!
Nu har du chancen for at få de bedste værktøjer, så du kan lave en pitch som selv Jesper Buch ville blive imponeret over.
Christian Schönström-Lund tager dig i hånden og guider dig til, hvilke værktøjer og strategier du skal benytte for at levere en killer-pitch eller en overbevisende præsentation, næste gang du skal til eksamen, jobsamtale eller sågar være med i programmet 'Løvens Hule'.
Efter webinaret får du en unik mulighed for at indsende dit bud på en pitch, så tag din bedste ven, kæreste eller studiegruppe under armen og brug værktøjerne fra webinaret til at udarbejde jeres eget pitch.
Christian vil vurdere jeres pitch, give jer feedback og et par gode råd til forbedringer med på vejen. Der bliver uddelt en præmie til det allerbedste pitch. Så grib chancen og brug muligheden som en øvelse, før din næste eksamen eller jobsamtale.
Praktiske informationer
- Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
-
Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
-
Vi starter altid med lydtjek 15 min. før.