]]>

Arrangement

Kvindernes kampdag - mød ledermentorer

Er du kvinde og har du lederambitioner? Mød fire ledere i korte individuelle samtaler og få sparring på, hvordan du kan bryde glasloftet.

Hvad handler arrangementet om?

I anledningen af kvindernes internationale kampdag er dette event målrettet kvinder med lederambitioner. Du møder tre-fire erfarne ledere, som alle er frivillige mentorer i Djøf. Formålet med eventet er, at du får sparring, afklaring, råd og inspiration til, hvordan du kan gøre dine lederambitioner til virkelighed.  

Konceptet er enkelt:

  • Mød tre-fire ledermentorer i korte samtaler af 20 minutters varighed.
  • Du får individuel sparring om det, der optager dig. Efterfølgende har du mulighed for at indgå i et længere mentorforløb med én af de mentorer, du mødte til eventet.

Hvad kan du forvente af mødet med en mentor?

  • Et fortroligt samtalerum.
  • Forskellige perspektiver på, hvad ledelse indebærer.
  • Sparring og feedback på dilemmaer på din vej mod lederrollen.

Hvem henvender arrangementet sig til?

Du er kvinde, i job, har mellem to-otte års erhvervserfaring og har lederambitioner. 

Baggrundsviden

Undersøgelser foretaget af Djøf viser at forklaringen om, at kvinderne selv fravælger ledelse, ikke holder. Faktisk har næsten 70% af Djøf-kvinderne lederambitioner - helt på niveau med mændene. Til trods for lederambitioner og høje uddannelser, er kvinderne alligevel underrepræsenterede inden for ledelse og andre magtpositioner i Danmark. Flere forskere og politikere peger på, at der er tale om et strukturelt problem, hvor kvinder systematisk bliver bedømt lavere end mænd grundet strukturelle barrierer og ubevidste bias. Den skæve kønsbalance på lederposterne har ifølge undersøgelser også negative konsekvenser for bundlinjen og innovationen i virksomhederne. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle