Arrangement

Kvinder i ledelse i sundhedsvæsenet

Har du lederambitioner, der retter sig mod sundhedssektoren? Er du kvinde, er der usynlige barrierer på vejen. Kom og bliv klogere på, hvordan dine ambitioner kan føres ud i livet.

Dato og sted

16. september 2019
København K

Varighed


17:00-20:00

Pris

Gratis
Medlemmer

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

Selvom rekrutteringsgrundlaget for kvinder til topposterne i sundhedsvæsenet generelt er godt og velkvalificeret, så er det alligevel mændene, der udgør majoriteten af topledelsen også her. Topledelse i sundhedsvæsenet burde være en selvfølge for kvinder. Men det er det ikke.

Det kan og skal ændres. Vi lægger ud med en debat om temaet.

Til at gøre os klogere på det, har vi inviteret Birgitte Possing, professor emerita, dr. phil., som har kortlagt og påpeget den sidste 170 års kulturelle, systematiske og strukturelle modstand imod kvinder i alle sektorer, professioner og kulturer i Danmark. Hun kan præsentere os for mønstret i de argumenter, kvinder kan blive mødt med, når de vil udleve ambitionen om ledelse: De er enten for meget, for lidt eller forkerte.

Lotte Bøgh Andersen har forsket i såvel ledelse som motivation og giver en nøgtern indføring i ledelse som et af de mest centrale fokusområder i offentlige organisationer – også sundhedsvæsenet. Hun har undersøgt mange offentlige institutioner og kan bidrage med et perspektiv på, hvordan ledelse motiverer medarbejdere og andre ledere.

Lisbeth Nielsen er direktør i Sundhedsdatastyrelsen og har fra sin karriere en dyb indsigt i det samlede sundhedsvæsen. Hun giver os et indblik i ledelsens hverdag i sundhedsvæsenet og et bud på, hvordan man gør sig gældende i et rekruttereringperspektiv.

Efter oplæggene diskuterer vi de paradokser, der synes at være for at bryde glasloftet for kvinder. Debatmødet efterfølges af et netværk for ledere og ledere in spe i sundhedssektoren. Her vil vi videreføre debattemaerne og diskutere ledelsesadfærd, motivation og erfaringer. Du kan læse mere om netværket her.

Birgitte Possing

Birgitte Possing
Professor emerita, dr.phil.

Birgitte Possing er cand.mag. i historie og etnografi og dr.phil. 1992 på Københavns Universitet. Hun har blandt andet været forskningschef for Nationalmuseet og direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Hun er medlem af flere bestyrelser i kultur og videnskab i Danmark og udlandet. Birgitte har udgivet bøger og artikler om historie og kulturvidenskabelige metoder. I 2018 udgav hun bogen ”Argumenter mod kvinder”. Med en overflod af citater fra de sidste 170 år dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene.

Lotte Bøgh Andersen

Lotte Bøgh Andersen
Professor i statskundskab og medlem af Ledelseskommissionen

Lotte Bøgh Andersen forsker i offentligt ansatte og deres ledere samt i private leverandører af offentlige serviceydelser. Hendes forskning er specielt fokuseret på betydningen af ledelse, motivation, incitamenter og professionelle normer for individuel og organisatorisk performance. Lotte er professor på Aarhus Universitet og centerleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Lisbeth Nielsen

Lisbeth Nielsen
Direktør, Sundhedsdatastyrelsen

Lisbeth Nielsen er den første direktør i Sundhedsdatastyrelsen, som blev oprettet i november 2015. Hun kom fra en ledende stilling på Nordsjællands Hospital og har ledererfaring fra IBM og Danske Regioner. Lisbeth Nielsen har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og samarbejder på tværs af faggrænser og sektorer, herunder offentligt og privat samarbejde. Lisbeth Nielsen har arbejdet med sygehusvæsenet, sundheds-it og kvalitetsudvikling gennem det meste af sin karriere.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    Gratis
  • Sted
  • Djøf, Mødecenter Plenum, Gothersgade 133, 1123 København, Denmark
  • Arrangementets referencenr.
  • 32124
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    12. september 2019
  • Yderligere info, kontakt
  • Christine Aalborg Carstensen

    Christine Aalborg Carstensen
    Arrangementskoordinator
    chc@djoef.dk
    36919138

Har du et eventforslag?

Læs mere om Eventpuljen og gør dine idéer til virkelighed!

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik

Se alle