]]>

Arrangement

Kurdistan - en statsløs nation

Kom med til en indsigtsfuld debat om det kurdiske folk, deres kamp for selvstændighed og deres afgørende betydning for utallige konflikter i Mellemøsten.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Arrangementet skal gøre os klogere på, hvem kurderne egentlig er, og hvorfor de ikke har deres egen stat. Til debatten belyser vi, hvorfor Kurdistan ikke har selvstændighed.

Vi vil også afdække, hvilken rolle stormagter og det internationale samfund har spillet historisk, og hvilken rolle de spiller i dag. Vigtigst af alt, så vil vi kritisk og dybdegående diskutere, om en kurdisk stat overhovedet er en mulig og holdbar løsning i det brandfarlige Mellemøsten.

Du har måske hørt om deres store betydning i forbindelse med nedkæmpningen af Islamisk Stat - brave og modige militskrigere, der kæmper for at udbrede demokrati og ligestilling. Eller måske som terrorister og revolutionære, der truer sammenhængskraften på tværs af en række stater i Mellemøsten.

Der findes et sted mellem 35-40 millioner kurdere i verden, fordelt over Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet. De er meget prominente flere steder i verden og har i mange år fyldt mediebilledet. Men alligevel ved vi i Danmark meget lidt omkring kurderne. Måske fordi de er statsløse. 

Debatten er et samarbejde med foreningen International Debat.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle