Arrangement

Konsulentbranchens dag

På dette års konsulentdag fokuserer vi på morgendagens konsulentopgaver, og hvordan vi som konsulenter ruster os selv til at være en relevant arbejdsstyrke.

Hvad handler arrangementet om?

Konsulenter skal kunne det hele - udvikle, skabe fremdrift, tænke nyt, implementere og kunne skrotte det der ikke virker, holde sig ajour om morgendagens opgaver og erhverve sig nye kompetencer. Og det går stærkt.

Djøf samler feltet af konsulenter og sætter fokus på morgendagens konsulentopgaver og kompetencer. Alle store undersøgelser peger på et skifte i kompetencer hos konsulenten og især Djøf-konsulenten. Systemisk tænkning, økonomi, statistik og tekniske kompetencer rangerer ikke længere højst, men overhales derimod af problemløsning, kreativitet og sociale kompetencer. Og hvorfor nu det? Samfundet og kunderne i dag står over for så grelle problemstillinger, at vi bliver nødt til at tænke nyt. Vi skal tænke på tværs og turde at eksperimentere med det, som vi ikke er helt sikre på, virker.     

Hvordan holder du dig opdateret? Hvordan ruster du dig til morgendagens opgaver, og hvad ser du som de vigtigste kompetencer? Kom til Konsulentbranchens dag, hvor vi gennem spændende oplæg, temadebatter og dialog på tværs af arbejdsområder og -profiler sætter spot på de konsulentkompetencer, som vi har i dag og dem, vi gerne skulle have i morgen. 

Når du tilmelder dig denne konference har du mulighed for at tage en ven med, der ikke er medlem af Djøf. Det eneste du skal gøre er, at sende en mail til Christine Carstensen på chc@djoef.dk med din vens navn, mailadresse og mobilnummer. Informationerne bliver kun brugt til denne konference, og man bliver ikke yderligere kontaktet fra Djøf.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle