]]>

Kursus

Konkurs A-Z

Lær at håndtere praktisk konkursbehandling fra start til slut, og bliv en bedre rådgiver. Du får en håndværksmæssig tilgang til konkursbehandling og det fulde overblik over regler og praksis.

Startdato og sted

07. marts 2023
København V

Varighed

2 dage
10:00-16:00

Pris

8.450 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med konkurser som jurist eller sagsbehandler. Du kan fx være ansat i en finansiel virksomhed eller i en anden form for virksomhed, som er aktør i forhold til konkursbehandling. 

Du kan også være revisor eller advokat eller medarbejder ved fx skifteret eller anklagemyndighed. 

På kurset får du:

  • greb til at håndtere konkursbehandling i praksis fra start til slut
  • viden om regler og praksis til at undgå faldgruberne
  • overblik til at træffe de rigtige beslutninger og rådgive de involverede parter. 

Kursets indhold

På kurset får du en praktisk gennemgang af alle væsentlige aspekter i et konkursforløb. Du kommer fx igennem konkursbegæringen, grundlaget for konkursdekretet og skifterettens behandling af tvister før og under konkursbehandlingen.

Du får perspektiver på rettigheder og forpligtelser for blandt andet skyldner, kurator, kreditorer, panthavere og skifteretten. Efter kurset har du et katalog for håndtering af alt fra kreditorlighed til omstødelse, og du kan proaktivt håndtere drift og salg af virksomheder i konkurs.

  • Dag 1

    Konkursbehandling

    7. marts 2023, kl. 10.00 - 17.00

    Kursets første dag giver dig indblik i:

    • skifterettens behandling af konkursbetingelserne, habilitet, bostyre, sikkerhedsstillelse, afhøringer, kurators redegørelser og salærgodkendelser
    • konkurskarantæne – hvordan du gør og hvornår
    • vejledende, aktuel og ny retspraksis
    • særlige forhold i overgang til konkurs efter de nyere regler om rekonstruktionsbehandling
    • aktiver og passiver, fx konkursordenen, separatist- og panterettigheder, fortsat aktiv drift af virksomhed i konkurs
    • håndtering af anmeldte kreditorkrav – herunder fordringsprøvelsessager
    • retssager for og imod boet, fx retssager før og efter konkursdekretets afsigelse.
    Læs mindre
  • Dag 2

    8. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursets anden dag får du indblik i:

    • salg af boets frie og pantsatte aktiver 
    • overdragelse af insolvent virksomhed med håndtering af fx pantsatte aktiver, medarbejdere eller kontrakter
    • organisering, fx sikring af aktiver, forsikring, bogholderi, gældbog og moms
    • ejendoms- og panthaveradministration 
    • tilsynsbekendtgørelse for konkursbo-administration af 1. marts 2016
    • ansættelses- og leasingaftaler, lejeaftaler og andre gensidigt bebyrdende aftaler
    • konkursregulering samt anmeldelses- og dividenderet
    • modregning i konkurs
    • omstødelsesundersøgelser i metode og materiel omstødelse 
    • afdækning af ledelsesansvar og metoder for afdækning og bevissikring
    • konkurskarantæne og politimæssige undersøgelser.

Hvem underviser?

Andreas Kærsgaard Mylin

Andreas Kærsgaard Mylin
Advokat, Holst, Advokater

Andreas har mere end 25 års erfaring inden for konkurs og rekonstruktion. Han har ført flere insolvenssager for Højesteret og er beskikket som fast medhjælper ved Sø- og Handelsretten i København.

Andreas har været kurator i en række store og markante konkursboer med internationale og nationale problemstillinger. Han har været konstitueret landsdommer, og han er medforfatter til fagbogen ’Rekonstruktion – teori og praksis’ (2011). Andreas er en erfaren og værdsat underviser.

Bente Højmose Thrane

Bente Højmose Thrane
Retsassessor ved skifteretten i Hillerød

Bente har været funktionschef ved skifteretten i Hillerød siden 2007. Hun er medlem af Konkursrådet, indstillet af Dommerfuldmægtigforeningen. Bente underviser dommerfuldmægtige i dødsbo- og ægtefælleskifte og insolvensskifte. 
Michala Roepstorff

Michala Roepstorff
Advokat (L) hos Plesner Advokatpartnerselskab

Michala står opført i ’The Legal 500 Europe’ inden for insolvens og rekonstruktion af kriseramte virksomheder. Hun har mangeårig specialerfaring og er en yderst erfaren og værdsat underviser.

Kursets form

Der er vægt på den praktiske anvendelse af de regler, som regulerer området, og du vil i vidt omfang møde konkrete, praktisk forekommende situationer.

Overnatning er ikke inkluderet i prisen.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser 

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne. 

Det siger tidligere deltagere


For deltagere uden særlig (praktisk) viden, var kurset anbefalelsesværdigt. Det fokuserer på forskellige praktiske opgaver i forbindelse med konkurs, og de konsekvenser de måtte få for alle parter, der er berørt af en given konkurs. Der var også gode muligheder for at spørge underviserne undervejs.
Bengt Marlow, Cand.merc.aud./Revisorkandidat, Gældskonsulenten v/ Bengt Erik Marlow

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    8.450 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    8.450 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    10.500 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 7. marts 2023, kl. 10.00 - 17.00 og 8. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36801
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. februar 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    7. februar 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle