Kursets indhold
’Konkurrencenyt’ er det årlige tilbagevendende kursus om udviklingen inden for konkurrenceretten. Bliv ajour med de nyeste og vigtigste konkurrenceretlige afgørelser, og få indblik i den adfærd og de brancher, som konkurrencemyndighederne har særligt fokus på.
Der sker utrolig meget inden for konkurrenceretten. Det gælder fx både i den danske og EU-retlige praksis vedrørende forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominans, den forestående ændring af den vertikale gruppefritagelsesforordning samt de danske FDI-regler.
Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du har et godt kendskab til dos and don’ts, og at du holder dig opdateret om den nyeste praksis.