Kursets indhold
På dette praksisorienterede kursus bliver du bevidst om, hvordan du gennem en effektiv og værdiskabende kommunikation skaber det bedste udbytte for medlemmerne og derved skaber størst effekt som tillidsrepræsentant.
På en intensiv dag arbejder vi aktivt med:
- samtaleteknik og afklaring af tillidsrepræsentantens forskellige roller og positioner
- evnen til som tillidsrepræsentant at mestre forskellige TR-positioner, og bevidst veksle imellem dem. Vi vil have fokus på hvornår man er ekspert, faglig formidler, sparringsmidler og/eller coach
- introduktion og træning i samtaleredskaber og afklaring af, hvilke der bruges bedst hvornår
- refleksion og sparring på hvordan man gennem kommunikationen skaber værdi for medlemmet også i de situationer, hvor medlemmet har andre forventninger til tillidsrepræsentanten eller Djøf end dem, vi kan indfri
- konkret træning i at styre samtalen effektivt og udbytterigt med udgangspunkt i egne cases fra hverdagen.
Dagen bliver en blanding af indlæg fra underviseren, erfaringsudveksling, sparring i mindre grupper og konkret træning med udgangspunkt i egne medbragte cases.