Arrangement
God ledelse begynder med dig selv - uanset om du er medarbejder, leder eller kommende leder.
I en tid med fokus på at øge motivationen og meningen i arbejdet, og hvor mange stadig bliver syge af fx stress, er der behov for en anden form for ledelse, end den vi kender. Medarbejderne skal i centrum for organisationens strategi for derigennem at nå de bedste resultater. Det er konklusionerne i den nye ledelsesbog 'The Mind of the Leader' skrevet af Potential Project baseret på en omfattende undersøgelse blandt mere end 35.000 ledere og interviews med 250 topledere. Bogen udkom fra Harvard Business Review i 2018 og er deres mest forudbestilte ledelsesbog i mange år.
Lone Belling, der er seniortræner og konsulent hos Potential Project Danmark, vil med udgangspunkt i bogens resultater udfolde, hvordan et ændret tankesæt og praktiske øvelser kan styrke dit lederskab både af dig selv og andre. Det kan løfte både dig og din organisation til at blive mere effektive engagerede og i stand til at eksekvere på jeres mål. Arrangementet er både for dig, der er medarbejder og dig, der har ledelseskompetence over andre.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt