Hør, hvordan slottet siden 2010 har samarbejdet med REMA 1000, der efterfølgende også er blevet medejer. REMA 1000 sælger i dag Gram Slots økologiske mejeriprodukter, kartofler, grøntsager, kornprodukter og andet.
Få indblik i, hvad samarbejdet har betydet for de to virksomheders udvikling. For samarbejdet imellem Gram Slot og REMA 1000 ser umiddelbart ud til at gøre afstanden fra jord til bord kortere, og er måske en af årsagerne til, at REMA 1000 fortsat vækster.
Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør, fra Rema 1000 fortæller om forbrugertrends og fremtidens forbrugere, som REMA 1000 ser det. Anders kommer også ind på discount med holdning, og om hvordan REMA 1000 tager et madansvar for sundhed, økologi, plastproblematikken og madspild.
Herefter aflægger bestyrelsen beretning, og der vil være valg til bestyrelsen.
Målgruppen for arrangementet er medlemmer af landbrugsnetværket og alle medlemmer med interesse for landbruget.
Der er transportrefusion (standardbillet til DSB/bus eller transport i egen bil, men kun hvis denne er fyldt) for de medlemmer af landbrugsnetværket, som kommer fra Østdanmark.
Om Gram Slot
Gram Slot er i dag en alsidig virksomhed, som har 2700 hektar økologisk landbrug, der samtidigt er rammen om en lang række andre aktiviteter som gårdbutik, café/restaurant, koncerter, markeder, fester, konferencer og overnatninger med mere. Direktør for Gram Slot, Svend Brodersen fortæller om virksomheden og om de idéer og visioner, der ligger bag den, herunder hvordan Gram Slot forholder sig til bæredygtighed, recirkulering, økologi, klimaaftryk og bioøkonomi.
Links:
Læs om Gram Slot
Læs om REMA 1000
Læs om Reitan Distribution