]]>

Arrangement

Kom i gang med ejendomsinvestering

Hør ejendomsinvestor Morten Bang fortælle om fordele og ulemper ved investering i fast ejendom. Du får også tips til selv at investere i mursten.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Bor du til leje, og overvejer du at købe fast ejendom, eller vil du blot vide mere om ejendomsinvestering? Det, du mangler, vil ofte være viden eller kapital for at komme i gang.

På arrangementet får du et indblik i ejendomsinvestor Morten Bangs strategi på boligmarkedet, hvilke udfordringer han ser og hvor muligheden for størst afkast oftest er. Morten Bang er ejendomsinvestor og har været aktiv i Unge Aktionærer og Dansk Aktionærforening i mange år. Han har blandt andet arbejdet som aktieanalytiker og underviser i erhvervsøkonomi og finansiering. Morten har været omtalt både i Dagbladet Børsen, TV2 Nyhederne og været 'Månedens Investor' i månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi.

Investering i mursten er historisk set en god måde at diversificere sine investeringer på, da investeringen i fast ejendom, modsat aktier eller obligationer, yderst sjældent vil falde til 0 kr. i værdi.

Arrangementet er jordnært og ligetil, hvor formålet er at klæde dig bedre på til dit første køb. Vi vil blandt andet komme ind på muligheder på ejendomsmarkedet, forskellige former for ejendomsinvestering, finansiering og næste skridt mod dit første køb.

 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle