Kursus

Knivskarpe PowerPoint-præsentationer

PowerPoint kurset er for dig, der allerede har en grundlæggende viden om PowerPoint, men ønsker at lære nogle af programmets mere avancerede metoder. Kurset lærer dig forskellige måder at anvende programmet på i forbindelse med studie og arbejde og tilføjer en masse nyttige teknikker til din værktøjskasse.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til studerende, der bruger eller har brugt programmet i studietiden eller arbejdsmæssigt, men ønsker at øge sit kendskab til PowerPoint og derfra forbedre kvaliteten af sine præsentationer. Kurset skal bidrage til, at du som studerende vil kunne arbejde mere effektivt i PowerPoint og eventuelt anvende det i andre henseender end som et simpelt præsentationsværktøj.

På kurset får du:

  • forståelse for brugen af figurer, medier, Excel-elementer og animationer i PowerPoint
  • viden om, hvordan man kan anvende PowerPoint hurtigere og mere effektivt
  • tips og tricks til, hvordan du kan sørge for, at dine slideshows står knivskarpe.

Kursets indhold

Kurset er opdelt i tre overordnede dele:

  • Slides og figurer, hvor vi vil gennemgå teknikker i forhold til at kontrollere størrelse og placering af objekter, få objekter til at gå igen på flere slides ved hjælp af slidemasteren og sørge for at designelementer følges over hele præsentationen
  • Medier og animationer, hvor vi gennemgår, hvordan man mere effektivt kan bruge videoer, musik og lydeffekter i og over flere slides og hvordan du kan give dine præsentationer et ekstra flair ved hjælp af animationer
  • En afsluttende ‘tips og tricks’-del, hvor det vises, hvordan denne nyfundne viden om videregående PowerPoint-teknikker kan bruges til at yde overraskende mange resultater og sikre et professionelt look i dine fremtidige fremlæggelser.

 

Vigtig info

På kurset skal du medbringer din computer med PowerPoint installeret. Kurset tager udgangspunkt i Windows-versionen af PowerPoint fra Office 365 ProPlus-pakken, men tidligere versioner udelukker ikke din deltagelse. Der kan være forskelle mellem versioner og eventuelle enkelte elementer af undervisningen, som du ikke vil kunne deltage i hvis du anvender en ældre/anden version af programmet.

Kursets form

Kurset varer 3 timer, hvor der varieres mellem traditionel tavleundervisning, øvelser og et par korte pauser.

Se alle