]]>

Arrangement

Kina - bliv klogere på supermagten

Hør, hvilken rolle Kina ønsker at spille i verden, og om, hvor det moderne Kina er på vej hen.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Kina er et land mange taler om, men få ved særlig meget om. Engang var det et fattigt og isoleret udviklingsland, men i dag er det en international stormagt med en fremtid, der tyder på massiv vækst både økonomisk, militært og ikke mindst politisk. Kina er ikke længere til at komme uden om: Inden længe overhaler de USA som verdens største økonomi.

For at gøre dig klogere på emnet, har vi inviteret to Kina-kyndige oplægsholdere, der begge har stor viden om alt fra udenrigspolitiske relationer til kinesisk kultur, og så har de imponerende kinesiske sprogkompetencer.

Oplægsholderne er Mette Thunø, lektor i Kinastudier på AU og Jørgen Møller, professor i statskundskab på AU. Mette vil i første halvdel af sit oplæg hjælpe os til at forstå, hvad det moderne Kina er, og hvad Kina engang var, og derudover komme ind på både inden- og udenrigspolitik.  

Jørgen tager i anden halvdel fat på, hvad Kina vil - både nu og i fremtiden. Denne del har et mere internationalt perspektiv med fokus på Kinas rolle i verden.

Gå ikke glip af arrangementet, da du bliver klogere på en vigtig stormagt og på hvilken brik de spiller i det internationale, politiske samfund. Efter oplægget får du mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og spise aftensmad efter arrangementet. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle