]]>

Arrangement

Karriere i Det Blå Danmark

Mød en række af de maritime nordjyske virksomheder og hør om, hvilke typer opgaver de har, som til daglig kræver præcis de kompetencer, du ligger inde med som djøfer.

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

I samarbejde med MARCOD har vi samlet et fuldt dagsprogram med nogle af de mest interessante nordjyske virksomheder inden for de maritime erhverv. Sammen tager vi på tur rundt til 4 virksomheder og møder dem der, hvor de er i deres hverdag, og hører om, hvilke udfordringer de står over for.

På arrangementet vil der være fokus på netop de udfordringer, som du som djøfere kan hjælpe virksomhederne med at løse, og på hvordan der er behov for administrative, økonomiske, strategiske og juridiske kompetencer til at støtte de tekniske folk.

Der er behov inden for HR, controlling, regnskab, jura, salg, forretningsudvikling og markedsføring.

Vi mødes på Gasværksvej 21, 9000 Aalborg ved Alfa Laval og kører i bus rundt til de andre virksomheder. Turen slutter igen ved Alfa Laval.

MARCOD står for en god introduktion til Det Blå Danmark og svarer blandt andet på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er vi så gode inden for de maritime erhverv i Danmark?
  • Hvad adskiller sektoren fra så mange andre?
  • Hvordan er Nordjylland positioneret?
  • Hvorfor er Det Blå Danmark en spændende karrierevej både for dig, der vil arbejde internationalt, og for dig, der foretrækker en sikker base i Danmark?

Herefter vil Alfa Laval præsentere deres virksomhed, inden vi hopper på bussen og tager en tur rundt til Wrist Ship Supply, MAN Energy Solutions og VMS Group.

Du kan læse mere om jobmuligheder for djøfere i den maritime branche her

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle