]]>

Arrangement

Kan og vil vi skabe et europæisk arbejdsmarked?

Hvor solidarisk er den danske fagbevægelse med arbejdstagere i resten af Europa?

Hvad handler arrangementet om?

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa kommer og rusker i os med et tankevækkende oplæg om, hvordan vi i den danske fagbevægelse forholder os til udviklingen i Europa.

I Danmark har vi travlt med at forsvare den særlige danske arbejdsmarkedsmodel og er tøvende overfor at støtte op om europæiske initiativer, der kan løfte vilkårene for arbejdstagere andre steder i Europa.

  • Står den danske fagbevægelse i vejen for at forbedre vilkårene andre steder i Europa?
  • Kan den danske fagbevægelse betegnes som usolidarisk?
  • Er fagbevægelsen blind for udviklingen i Europa og en mulig fornyelse af 'den danske model'?
  • Tager fagbevægelsen de rigtige strategiske valg i et langsigtet perspektiv?

Spørgsmålene er mange til dansk fagbevægelse her på bagsiden af finanskrisen, hvor der synes at være åbnet et vindue for at udvikle en social dimension i Europa, der kan modvirke intern social konkurrence.
 
Kom og bliv udfordret og deltag i debatten om udviklingen af den danske model i et europæisk perspektiv.

Målgruppe: Målgruppen for arrangementet er ansatte og studerende i lønmodtagerorganisationer og a-kasser.

Der vil være et let traktement.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle