]]>

Arrangement

Et feministisk tag på karrierekvinden

Emma Holten folder begrebet 'karrierekvinde' ud. Er det værd for kvinder at emulere den stereotype opfattelse af en karrieremand i jakkesæt med uendelige arbejdstimer?

Online

Hvad handler webinaret om?

I Danmark er arbejdsfrekvensen hos kvinder blandt de højeste i verden.

Næsten lige så mange kvinder som mænd har i Danmark en direkte knytning til arbejdsmarkedet. Kvinder bliver endda uddannet mere end mænd. Disse landvindinger for feminismen kan dog af og til udslette, hvor relativt nyt det nuværende arbejdsmarked er. Det betyder dog ikke, at kvinder er nye på arbejdsmarkedet. Kvinder i Danmark, i høj grad de fattigste, har altid arbejdet udenfor hjemmet særligt på landbrug og med salg.

Men arbejde i den forstand, vi kender det nu, er nyt for kvinder. Arbejdet som selvrealisering, arbejdet som en del af ens identitet og at gøre karriere. Ind spadserer en interessant figur: karrierekvinden. Vi får sjældent defineret, hvad der egentlig menes, men det er klart, at dette er en ny slags kvinde. Og det er ikke udelt godt, synes man at høre. Karrierekvinden har sine egne prioriteter, hun har givet køb på noget fremfor andet.

Vi kommer ind på:

  • Hvilke antagelser ligger der i ordet?
  • Hvad er forskellen på en karrierekvinde og ‘en kvinde med et arbejde’?
  • Hvad siger det om vores syn på kvinder og på, hvad et job skal betyde for os i 2021?

Vil du til flere foredrag om køn, karriere og feminisme?

I løbet af 2021 afholder vi flere arrangementer med Emma Holten med afsæt i køn, karriere og feminisme som begreber.

  • Køn kan bruges som et analyseværktøj til at forstå vores omstændigheder. Vi kan lære at se forbi fordomme og traditioner, som har præget vores liv, og den læring tilgodeser os selv, men også dem vi omgås. Men paradokset kan være, at man måske ender med at tale om køn hele tiden, fordi man gerne en dag vil kunne slippe for at tale om det.

  • Karriere kan forstås som en rejse, hvor målet ikke blot er det næste job, men derimod en forståelse af sig selv. En god karriere bør handle om arbejds- og livsbalance, der bidrager til sundhed og velvære. For karriere er den samlede sum af alle livets roller. Hvis vi skal være tro mod os selv, kræver det, at vi kender os selv: Hvem er jeg? Hvad er det, jeg for alvor ønsker? Og er det muligt?

  • Feminisme er lighed for alle og bevidstheden om, at ikke alle er lige. Et stærkt teoretisk tankegods, der kan sætte fokus på ligestillingsproblemer af enhver art og hjælpe til en mere substantiel ligestillingsdebat. Så hvordan kan vi komme nærmere den feministiske drøm: en sammenhæng mellem, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi opfattes, så alle har mulighed for at bidrage positivt og vokse både privat og på arbejdet? 

De andre arrangementer er:

8. juni: ’Bare sig fra’ – sexistisk retorik
31. august: Kønnede kompetencer på arbejdspladsen
28. september: The mental load er det usynlige arbejde
2. november: Køn og positionering i forhandlinger

Du deltager i møderne via Zoom om aftenen, når børnene er puttet, og du kan sagtens bare lytte uden at se med på skærmen. 

Du kan læse mere om Djøfs Ligestillingsløfte, der har fokus på forhold og barrierer, som især præger piger og kvinders livsmuligheder i dagens Danmark. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle