]]>

Arrangement

IntRpol Konference 2019

Bliv klogere på et af nutidens længstvarende og mest omstridte konflikter, Israel- og Palæstinakonflikten, og hør prominente taleres bud på, hvordan konflikten kan blive løst.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Foreningen IntRpols årlige konference byder endnu en gang i år på en spændende debat om et af nutidens mest paradoksale konflikter. Her vil ingen ringere end den amerikanske politolog og samfundsdebattør Norman Finkelstein lægge vejen forbi SDU Odense. Han er blandt andet kendt for sin bog 'The Holocaust Industry' som fremsætter en heftig kritik af Israel-lobbyens strategiske udnyttelse af holocaust for at fremme egne interesser.

Israel- og Palæstinakonflikten er en af de mest langvarige konflikter i nyere tid, og konferencen søger at besvare en række spørgsmål relateret til konflikten. Først og fremmest er spørgsmålet, om nøglen til fred i den konfliktprægede region, Mellemøsten, er at løse konflikten mellem Israel og Palæstina?

I forlængelse heraf, er spørgsmålet, om, eller i givet fald, hvordan denne konflikt overhovedet er mulig at løse, givet de mange kulturelle, politiske og historiske omstændigheder, der unægteligt har kompliceret konflikten i mange år. Hvem bærer det største ansvar for at få konflikten løst, og hvorfor virker det internationale samfund helt magtesløst?

Arrangementet afholdes af aktive medlemmer via Djøf Studerendes aktivitetspulje. For at deltage skal du være studerende.

Program

Kl. 10.15 Velkomst ved IntRpol
Kl. 10.25 Key-note speech ved Norman Finkelstein
Kl. 11.15 Spørgsmål til Norman Finkelstein fra salen
Kl. 11.35 Frokost
Kl. 12.15 Paneldebat
Kl. 13.45 Q&A-session
Kl. 16.00 Afslutning

 

 

 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle