Du kan tilkøbe en test som en del af coachingforløbet. Vi bruger to typer tests:
1) Saville Consulting Wave® er en af de allernyeste erhvervsrettede persontests. Testresultatet indeholder en række værdifulde informationer om både talent, motivation og det kompetencemæssige potentiale hos dig.
Testen er velegnet, hvis du ønsker at udvikle dig og opnå større indsigt i dine kompetencer og din arbejdsstil, eller hvis du søger at blive skarpere på det, der virkelig motiverer dig. Det kan du fx bruge i din dialog med din chef til næste MUS-samtale.
2) Decision Dynamics’ Karrieremodel giver dig indsigt i, hvad der driver dig i arbejdslivet, og hvad der styrker dit engagement i karrieren. Karrieremodellen er et af verdens ledende karriereudviklingsværktøjer, og den er udviklet og bearbejdet af svenske og amerikanske forskere siden 1970’erne.
Du kan få svar på mange spørgsmål via Decision Dynamics’ Karrieremodel, fx: Overvejer du at blive leder? Eller er der faktorer i dit nuværende job, du skal være opmærksom på, hvis du vil øge din jobtrivsel? Eller er der særlige jobtyper, du med fordel kan gå mere målrettet efter?