]]>

Kursus

Implementering af EU-regulering i dansk ret

Lær at identificere og håndtere de mange problemstillinger ved implementering af EU-regulering og undgå overimplementering.

Startdato og sted

30. marts 2023
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du ønsker et indgående kendskab til arbejdet med implementering af EU-regulering, og du vil vide alt om de nye principper og procedurer og reglerne for implementeringsarbejdet. 

Du er formentlig jurist og ansat i et ministerium eller en styrelse.
 

På kurset får du:

  • indgående kendskab til, hvordan du implementerer direktiver i dansk ret
  • viden om, hvordan din implementering lever op til EUF-traktatens krav, EU-Domstolens praksis og den danske regerings principper og procedurer
  • indblik i problemstillinger, du kan møde ved udstedelse af supplerende regler i tilknytning til forordninger. 

Kursets indhold

Kurset giver dig et indgående kendskab til arbejdet med implementering af EU-regulering. Du bliver ajour med de nye principper og procedurer og reglerne for implementeringsarbejdet. 

Regeringen har med sine fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark sat en ny dagsorden for implementeringsarbejdet. Regeringen har således klart meldt ud, at den vil gøre op med overimplementering af EU-regler.

 

  • Dagens opbygning

    Alt, hvad du skal vide om implementering af EU-regulering

    30. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00

    Kurset gør dig i stand til at identificere og håndtere de mange problemstillinger, der opstår i forbindelse med implementering af EU-regulering i dansk ret. Du ser flere eksempler på cases vedrørende implementering af EU-regulering i dansk ret.

    Dagen giver dig indblik i:

    • Erhvervs- og Justitsministeriets regler og procedurer om implementering af EU-regulering
    • EU-Domstolens praksis om implementering af direktiver
    • forarbejder til direktiver og andre fortolkningsbidrag
    • fordele og ulemper ved inkorporerings- og omskrivningsmetoden
    • valg af retsakt ved gennemførelse af direktiver
    • straffebestemmelser vedrørende overtrædelse af direktiv- og forordningsbestemmelser
    • konsekvenser ved manglende implementering af EU-regulering, herunder muligt erstatningsansvar for medlemsstaten
    • dansk retspraksis om erstatningsansvar ved overtrædelse af EU-retten
    • EU-Kommissionens rolle i forbindelse med implementering af EU-regler i dansk ret, herunder de vigtige høringsforskrifter, der følger af EU-rettens statsstøtteregler og af det såkaldte informationsproceduredirektiv.
     
    Læs mindre

Hvem underviser?

Christian Østrup

Christian Østrup
Chefkonsulent i Koncern Jura i Miljø- og Fødevareministeriet

Christian har 25 års erfaring fra bl.a. Justitsministeriet. Han har indgående viden om de juridiske discipliner, der er relevante for ministerier og styrelser, når de skal implementere EU-regulering i dansk ret. Christian er en eftertragtet underviser med erfaring fra en lang række Djøf-kurser og som ekstern lektor i EU-ret på KU. Desuden er Christian medforfatter til bogen ’Loven – om udarbejdelse af lovforslag’ fra Djøf Forlag.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner. Du får adgang til en materialesamling, du kan bruge, når du får spørgsmål om implementering af EU-regler i dansk ret.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 32 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 30. marts 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36771
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    9. marts 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    28. februar 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle