]]>

Arrangement

Hvor sover dine penge om natten?

En aften om kreativitet, mod og et arbejdsliv med impact.

Hvad handler arrangementet om?

Djøf London inviterer til en inspirerende aften med konsulent og investeringsrådgiver Silja Nyboe Andersen, som deler ud af sine erfaringer med at skabe store forandringer gennem sit arbejdsliv. 

Silja Nyboe Andersen arbejdede en årrække i London, hvor hun havde en instrumental rolle i at udvikle og implementere forretningsmodellen bag hjemløseavisen ”Big Issue”.

Lanceringen af Big Issue var et brud med den traditionelle velgørenhedsmodel, hvor midler ’blot’ gives til at lindre en svær social situation. Big Issue giver hjemløse muligheden for at få en legitim indkomst, blive set og hjulpet på vej tilbage til mainstream-samfundet. Big Issue og introduktionen til ’impact investeringer’ blev et springbræt for Siljas efterfølgende karriere, hvor hun har arbejdet med, hvordan vi som mennesker bedst muligt bruger vores ressourcer på en bæredygtig måde.

I en årrække har Silja arbejdet med at skabe kreative og inspirerende rum med det sigte at motivere i særdeleshed unge velhavende til at bruge deres kapital til at gøre en forskel.

Oplægsholderen deler ud af sine erfaringer med at skabe et arbejdsliv med impact, og efterfølgende vil der være rig mulighed for spørgsmål og diskussion. Aftenen afsluttes, som altid, med networking i uformelle omgivelser.

Der vil være en let snack inden arrangementets start og en drink til at runde aftenen af.

 

Oplysningsforpligtelse

Når du tilmelder dig et arrangement i Djøf, har vi brug for nogle oplysninger om dig. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen. Læs mere i Djøfs Privatlivspolitik her.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle