]]>

Arrangement

Er karrieredrømmen forever?

Få inspiration til, hvordan du kan finde balancen mellem arbejde og privatliv.

Startdato og sted

19. januar 2023
København K

Afholdt

Varighed

København K.
16:30-18:00

Pris

0 kr.
For alle

Hvad handler arrangementet om?

Aldrig har der været så mange muligheder for at indrette et arbejdsliv, så der er plads til det hele: karriere, familie, fritidsliv og personlig udvikling. Er der en opskrift, og hvad er det gode arbejdsliv overhovedet? Vi zoomer ind på, hvordan vi får et arbejdsliv, hvor vi kan udleve vores drømme og få en hverdag, der udvikler os som mennesker.

I denne samtale taler Maria Jencel med advokat Jakob Skram-Jensen.

Jakob Skram-Jensen var i en årrække ansat på et af Danmarks største advokatkontorer. Jakob Skram-Jensen havde øjnene rettet mod en karrierevej som partner, men i 2010 skiftede han retning og blev en del af koncernledelsen i Semler Gruppen. Udover en arbejdsuge på 50-60 timer gennem de sidste 20 år, har han ved siden af læst en MBA i udlandet og undervist mere end 5.000 kursister i at blive en betroet rådgiver og opnå tillid i relationer mellem rådgiver og klient.

Løbende har Jakob Skram-Jensen været på en indre rejse og reflekteret over, hvad der egentlig drev ham. Spørgsmål som: Er jeg glad? Er det alle arbejdstimerne værd? Er jeg i virkeligheden det rigtige sted i forhold til, hvad der motiverer mig?.

Jakob Skram-Jensen stoppede for nylig hos Semler Gruppen og er nu i gang med at finde et arbejdsliv, hvor fokus er på at leve det liv, der gør ham glad, hver dag.

Om samtaleserien

Under overskriften det gode arbejdsliv afholder vi i samarbejde med Maria Jencel en samtaleserie, hvor vi tager fat på forskellige vinkler på det gode arbejdsliv.

Sæt også kryds i kalenderen, så du kommer med til samtaler om: 

Vi bygger lige nu en helt ny hjemmeside. Du kan derfor se Er karrieredrømmen forever? i vores nye design.

Hvem er oplægsholder?

Maria Jencel

Maria Jencel
Journalist, P3, DR

Maria Jencel er mest kendt for bogen og podcasten '112 for knuste hjerter, som hun har skrevet sammen med sin mand og radiovært Pelle Peter Jencel. Maria er uddannet journalist og har både arbejdet som modejournalist, Christiansborg-reporter, udenrigskorrespondent for Berlingske i Grækenland og Asien, klummeskriver for både Ekstra Bladet og Politikken samt vært på adskillige podcasts.
Jakob Skram-Jensen

Jakob Skram-Jensen

Jakob Skram-Jensen er uddannet advokat og har en MBA fra Henley Business School. I 2012 blev Jakob udnævnt i Berlingske 'Talent 100' under kategorien 'Management'. Derudover blev Jakob nomineret til en European Counsel Award i 2016. I perioden fra 2010-2021 har Jakob været en del af koncernledelsen i Semler Gruppen, som chef for corporate affairs. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Arrangementets referencenr.
  • 37233
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    17. januar 2023 kl. 23:59
  • Yderligere info, kontakt
  • Linda Skytte

    Linda Skytte
    Arrangementskoordinator
    lis@djoef.dk
    36 91 91 11

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle