]]>

Arrangement

Hvad ville Hørup mene om vores demokrati?

Viggo Hørup var en af demokratiets forkæmpere, men ville han være tilfreds med det nutidige danske demokrati? Det mener Professor MSO Peter Lauritsen ikke. Hør ham fortælle om Hørups tanker om demokrati og få nye perspektiver når Peter Lauritsen sætter Hørups tanker ind i en nutidig sammenhæng.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

I en tid hvor det danske demokrati er udfordret af populisme, fake news og magtbegær kan det være nyttigt at gå tilbage til rødderne. Hvad var egentlig meningen med demokratiet, og hvilke elementer er det bygget af?

Redaktøren og politikeren Viggo Hørup var en af dem, der havde de klareste svar. Det var Hørup, der sidst i 1800-tallet introducerede ordet retssamfund på dansk, og vi kender ham fra udsagn som ”Hvad skal det nytte?” og ”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.” Men Hørup havde også en slags teori om demokrati, som vi kunne lære noget af i dag.

Oplægget vil beskrive Hørups tanker om demokrati og sætte dem ind i en nutidig sammenhæng. Har vi verdens bedste demokrati, og hvad kunne vi gøre bedre?

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle