]]>

Arrangement

Hvad skyldes mistilliden til advokater?

I de seneste år er advokaters troværdighed løbende dalet, ligesom en række uheldige sager har fået massiv dækning i de danske medier. Men hvad skyldes troværdighedsudfordringen? Grådighed? Dårligt arbejdsmiljø? Manglende moralsk kompas eller enkelte mediehistorier?

Hvad handler arrangementet om?

Djøf Advokat har inviteret fire indsigtsfulde oplægsholdere til en debat om troværdighedsudfordringens årsager og løsninger, og publikum får rig lejlighed til at byde ind i paneldebatterne.

De advokatetiske regler indledes med at fastslå, at advokaten indtager en særlig stilling i et retssamfund.

Derfor er det også foruroligende at læse, at Radius’ seneste troværdighedsanalyse rangerer advokater på en 18. plads ud af 26 faggrupper.

Siden troværdighedsanalysens offentliggørelse har medierne også berettet om en række historier, som næppe har øget advokatstandens troværdighed.

I advokatstanden er der et udtalt ønske om at løse troværdighedsudfordringen, og flere advokater har allerede meldt sig i debatten.

Det er også nødvendigt i en tid, hvor advokatbranchen udsættes for konkurrencer fra andre brancher, og hvor advokatstanden risikerer at miste sin status som betroet rådgiver.

Spørgsmålet er, hvad troværdighedsudfordringerne skyldes, og hvordan de løses.

Djøf Advokat har derfor inviteret Paul Mollerup, Pernille Backhausen, Malene Eigtved og Peter Fogh til en debat, hvor de får mulighed for at dele deres tanker, og hvor deltagerne får mulighed for at udfordre oplægsholdernes synspunkter i paneldebatterne.

Kursusbevis

Der udstedes kursusbevis for din deltagelse i dette kursus svarende til tre kursuslektioner, som giver mulighed for at søge Advokatsamfundet om godkendelse som en del af den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle