]]>

Arrangement

Hvad nu EU?

Hvordan kommer EU videre efter Brexit? Afstemningen, der for alvor understregede, at dele af Europas befolkning føler sig koblet af det europæiske projekt. EU-kritikeren Jens-Peter Bonde og EU-tilhængeren Uffe Østergaard giver deres bud på, hvordan Den Europæiske Union kan redde Europa og forene danskerne.

Hvad handler arrangementet om?

Den Europæiske Union består i dag af over 144.000 love, regler, domme og standarder, der skal gøre vores liv nemmere og får samarbejdet over landegrænser til at flyde behageligt og enkelt. Alligevel ved ingen rigtig, hvilken indflydelse EU har på vores hverdag og nationale politikker. Og det EU, vi mærker i dagligdagen, kan føles mere som kontrol end som en hjælp. Tilbage står også spørgsmålet om, hvordan vi som almene borgere får medbestemmelse i EU.

EU-kritikeren Jens-Peter Bonde og EU-tilhængeren Uffe Østergaard mener begge, at Brexit er et wakeupcall - og at det er på tide, at EU påbegynder de reformer, der skal sikre en åben, nær og demokratisk union.

Sammen har de skrevet bogen 'Hvad nu EU?', hvori de giver 10 bud på, hvordan Den Europæiske Union kan redde Europa. Bogen er skrevet i håb om, at europæerne vil tage sig sammen og vælge en fremtid, som kan redde Europa fra spild, splid og strid. Det haster med at give borgerne ejendomsret til EU. Hvis unionen skal overleve, skal alle dens borgere kunne både føle og sige: Det er også mit EU. 

Men er det muligt? Kan EU redde sig fra sig selv?

Deltag i debatten, når Djøf Belgien inviterer til en aften i de store spørgsmåls tegn.

Der vil være lidt at spise undervejs.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle