]]>

Arrangement

Hvad forstår vi ved sandhed?

Pensionistnetværk Midt sætter fokus på, hvad sandhed er på dette foredrag med lektor Nils Villemoes.

Hvad handler arrangementet om?

Hvad er sandhed? Det er temaet for et underholdende foredrag ved lektor Nils Villemoes. 

Sandheden ændrer sig hele tiden med udviklingen. Økonomiske målinger var sande i går, men ikke i morgen, fordi verdenen udvikler sig. Sundhedsfaglige beregninger var sande i går, men ikke i dag, fordi der fx pludselig er dukket nye mutationer op.

Hvad var sandt i minksagen? Hvad var sandt i forbindelse med Støjbergs instrukser og embedsmændenes rolle?

Deltagerne får udleveret et spejl, en spilleplade og et skab under foredraget. Det kan bruges i jagten på sandheden.

Det er en fantastisk oplevelse at se og høre Nils Villemoes' foredrag. Der er garanti for både filosofiske, finurlige og underfundige punchlines og humor af højeste karat. 

Nils Villemoes har været lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse i 35 år, men er også en af landets mest underholdende og efterspurgte foredragsholdere.

Efter foredraget serveres en let anretning.

Hvad med coronavirus?

Du kan være tryg ved, at vi følger alle retningslinjer for at forhindre smitte med ny coronavirus ved vores arrangementer.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle