]]>

Arrangement

Hvad er vigtigt, når du genstarter efter corona?

Kom godt i gang efter coronanedlukningen. Få gode råd til at komme i gang igen og få inspiration til en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Dato og sted

10. august 2021
Online

Varighed

16:00-18:00

Pris

Gratis
Medlemmer

Online

Hvad handler arrangementet om?

Det kan være krævende at komme op i gear igen og møde ind til en travl hverdag, hvor du ikke selv kan styre hvor og hvornår, du arbejder. På dette webinar får du inspiration til, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når du genstarter, så det bliver så nemt som muligt.

Coronakrisen har også givet os en unik mulighed for at gentænke vores arbejdsliv. Krisen har forandret vores måde at arbejde på og være sammen med andre mennesker. Mange af os ønsker at lave ændringer i vores arbejdsliv og i balancen mellem arbejde og fritid. Derfor får du også idéer til hvilke ønsker og krav, du kan stille til organiseringen af dit arbejde på den lange bane.

På webinaret får du viden og konkrete redskaber inspireret fra den psykologiske forskning om, hvad der kan påvirke dig både positivt og negativt, når du genstarter, og hvad der kan være vigtigt at prioritere i den fremtidige organisering af dit arbejde.

Vi besvarer spørgsmålene:

  • Hvad er der sket med os under coronakrisen? Herunder trends i måden at arbejde på.
  • Hvordan kommer du godt i gang efter coronakrisen?  Herunder hvordan du bedst passer på dig selv, når du starter op; og hvordan du og dine kollegaer kan hjælpe hinanden.
  • Hvilke ønsker har du til organiseringen af dit arbejde på den lange bane?  Herunder strategier til at finde ud af, hvordan du bedst organiserer dit arbejdsliv fremadrettet.

Dit udbytte af webinaret:

  • Du får en forståelse for, hvorfor det er helt naturligt, at du og andre synes det er krævende at starte igen.
  • Du får indsigter og værktøjer, der kan hjælpe dig med at genstarte.
  • Du får idéer og metoder, der kan hjælpe dig med at afklare din foretrukne arbejdsstil fremadrettet.
  • Du får redskaber til, hvordan du kan hjælpe kollegaer, som har svært ved at komme i gang igen.

Webinaret vil være en vekselvirkning mellem oplæg, afstemninger mm ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
  • Du får tilsendt et link og nærmere information dagen før afholdelse.
  • Du kan logge på via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Vi starter med lydtjek kl. 15.55 og begynder kl. 16.00.

Hvem er oplægsholdere?

Bo Krüger

Bo Krüger
Motivationsekspert

Bo er ekspert i motivation og forandringer. Bo er cand.mag. og har en fortid hos blandt andet Teknologisk Institut og Implement Consulting Group. Bo er ekspert i at håndtere radikal uvished og hjælper sine kunder med at finde vej, der hvor sporet endnu ikke er trådt. Bo har hele sit liv været igangsætter og iværksætter og været vant til at skulle finde vej i det ukendte. Han har ved siden af sin akademiske karriere spillet impro comedy teater i 20 år. Bo har skrevet flere bøger om facilitering, kreativitet og improvisation.
Ebbe Lavendt

Ebbe Lavendt
Psykolog

Ebbe er autoriseret psykolog og leder af Center for Positiv Psykologi. Han har over 20 års erfaring fra konsulentbranchen, hvor han som erhvervspsykolog har løst opgaver for private og offentlige organisationer inden for markedsanalyse, test, rekruttering, proceskonsultation, supervision, coaching, undervisning og rådgivning. I kraft af sin erfaring og som Danmarks første master i positiv psykologi er Ebbe en af landets største kapaciteter inden for positiv erhvervspsykologi. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    Gratis
  • Sted
  • Online
  • Arrangementets referencenr.
  • 35186
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    10. august 2021 kl. 16:00
  • Yderligere info, kontakt
  • Cecilie Erlandsen

    Cecilie Erlandsen
    Arrangementskoordinator
    cee@djoef.dk
    33 95 97 27

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle