]]>

Arrangement

HuffPost: Ukonventionelle medier og det nye mediebillede

Kom indenfor hos HuffPost, hvor International Director Louise Roug viser os redaktionen og fortæller historien bag HuffPost, mediebilledet anno 2018 og sin egen vej til toppen af nyhedsmedierne som International Director for 16 internationale chefredaktører og 450 ansatte i HuffPost.

Hvad handler arrangementet om?

Kom med Djøf New York på en eksklusiv rundvisning på HuffPosts redaktion og få indsigt i mediebilledet og den internationale mediedækning fra de digitale mediers konge og hør om vejen til at blive chef for 450 medarbejdere i starten af sine 40’ere.

Louise Roug er International Director for HuffPost og har i næsten 20 år arbejdet i USA. Louise Roug har inviteret os indenfor i hjertet og hjernen af HuffPost.

For 10 år siden var Louise Roug finalist til den anerkendte Pulitzerpris for sine reportager fra Bagdad, hvor hun samme år modtog The Overseas Press Club Award. I dag er Louise Roug International Director for 16 internationale chefredaktører og 450 ansatte i HuffPost, som månedligt når ud til ca. 200 millioner brugere.

Efter arrangementet går vi videre og får et glas vin og en god gang networking, hvor vi diskuterer medier, digital udvikling, international politik, karrieudvikling og andre spændende emner. Yderligere information bliver oplyst på arrangementet.

Der er et begrænset antal pladser, som bliver tildelt efter først til mølle-princippet. Både medlemmer og ikke-medlemmer af Djøf er velkomne.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle