1. november 2021, kl. 9.00 - 16.30
Du får et overblik over, hvordan du overholder regler i forhold til HR-data og medarbejderdata generelt, og du ser eksempler på problemstillinger, du skal være opmærksom på i dit daglige arbejde med persondata.
Omdrejningspunktet er brug og håndtering af persondata før, under og efter ansættelsesforholdet.
Dagen giver dig indblik i:
- CV’er, jobansøgninger, referencer, personlighedstests og søgninger på SoMe
- grundmedarbejderdata, fx kontaktinfo, kvalifikationer, lønvilkår, bankoplysninger og CPR-numre
- billeder og videosekvenser, fx portrætbilleder på internettet
- oplysninger om sygefravær og helbredsoplysninger
- MUS-samtaler, performanceevalueringer mv.
- relationen til tillidsrepræsentanter og andre 3.-mænd
- påtaler, advarsler og afskedigelser
- oplysninger om brug af e-mails, internet og SoMe
- video- og GPS-overvågning samt andre kontrolforanstaltninger af medarbejderes fysiske og digitale adfærd
- oplysninger om sociale problemer, fx straffeattester og kreditbureaudata
- samtykke.