]]>

Kursus

Grundlæggende projektledelse

Du lærer at være en systematisk projektleder med effektive projektværktøjer.

Startdatoer

14/12-22
København Ø
01/02-23
København Ø
17/04-23
København Ø
17/04-23
Aarhus C
14/06-23
København Ø
13/09-23
København Ø
30/10-23
København Ø
30/10-23
Aarhus C
06/12-23
København Ø

Varighed

2 dage
09:00 - 16:00

Pris

10.500 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er eller skal i gang med projektarbejdet enten som projektdeltager eller projektleder.

Du har brug for den mest fundamentale viden om projektstyring og projektledelse som projektleder eller projektmedarbejder i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation.

Hvis du allerede har viden svarende til Grundlæggende projektledelse, kan du læse om kurset Videregående projektledelse.

På kurset får du:

  • indblik i terminologien inden for projektledelse
  • overblik over de væsentligste projektledelsesværktøjer inden for målsætning, interessenthåndtering, planlægning, risikovurdering og organisering
  • en fornemmelse af egne kompetencer i forbindelse med dimensionerne i projektarbejdet
  • de vigtigste metoder til at udarbejde en projektbeskrivelse og til at følge op og styre projektet.
Overbevis din chef

Kursets indhold

Med ’Grundlæggende projektledelse’ kommer du omkring alle de elementer, der skal til, for at du kan styre et projekt. Kurset er træningsbaseret og praksisnært og gør dig klar til at gå i gang med dit projekt, så snart du kommer tilbage på din arbejdsplads.

Du får indblik i de særlige karakteristika, der er ved projektarbejdsformen og projektlederrollen, og et overblik over de væsentlige værktøjer og metoder, du kan bruge i projektets forskellige faser.

Vælg startdato

  • Før start

    Du modtager bogen ’Power i projekter og portefølje’, og du skal læse kapitel 1-6 inden første kursusdag. Du udfylder en effektmålsætning med klare mål for den læring, du og din nærmeste leder ønsker, du skal have ud af 'Grundlæggende projektledelse'.

    Læs mindre
  • Dag 1

    14. december 2022, kl. 9.00 - 16.00

    Første dag på ’Grundlæggende projektledelse’ giver dig en introduktion til projektlogikken, og hvad der kendetegner den gode projektleder. Du bliver trænet i to klassiske værktøjer: målformulering og interessentanalyse. De hjælper dig til at klarlægge, hvad dit projekt består af, og hvilke personer og grupper der er involveret.

    Dagen giver dig indsigt og træning i:

    • kendetegn ved projekter og projekters natur – forskellige projekttyper 
    • projektlederens ledelsesroller
    • målformulering med definition af formål, leverancer og succeskriterier, og hvordan du bruger målhierarkiet 
    • analyse og håndtering af interessenter, og hvordan du forankrer projektet i dets omgivelser.
  • Dag 2

    15. december 2022, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 på ’Grundlæggende projektledelse’ bliver du trænet i yderligere to klassiske værktøjer: milepælsplanlægning og risikoanalyse. De hjælper dig til at skabe et overblik over projektet og dets fremgang. De kan også tydeliggøre de ting, der kan gå galt, og hvordan du kan håndtere dem. Du får en introduktion til den professionelle projektorganisering med de forskellige roller og ansvarsfordelinger.

    Dagen giver dig indsigt og træning i:

    • den gode projektplan – milepælsplanlægning og forskellige planlægningsniveauer
    • analyse og håndtering af projektets risici
    • projektorganisering og forståelsen af roller, ansvar og samarbejde.

Hvem underviser?

Kristinna Saaby-Hillers

Kristinna Saaby-Hillers
Projektleder

Kristinna er en erfaren projektleder med certificeringer inden for PRINCE2 og Half Double-metodikken og har flere års erfaring med projektledelse i forskellige typer af organisationer. Ét af hendes kerneområder er undervisning og facilitering, som hun har stor passion for. Gennemgående for Kristinnas undervisning er et konstant fokus på at skabe engagement, refleksion og læring gennem aktiv involvering. Når hun ikke underviser, er hun en del af store komplekse projekter, hvor hun ofte varetager opgaver inden for forandringsledelses- og faciliteringsdelen, altid med fokus på at skabe ejerskab og fremdrift gennem involvering af ledelsen og slutbrugeren.

Kursets form

Undervisningen på 'Grundlæggende projektledelse' veksler mellem teori, værktøjer, forskning og eksempler, som du kombinerer med øvelser og refleksioner over egen praksis. Fokus er på, at du kan bruge de lærte redskaber og metoder i praksis; derfor vil du arbejde med egne og andres projekter undervejs på kurset. Du får løbende feedback på din anvendelse og udførelse, og du får rig mulighed for at diskutere projektarbejdsformens fordele og ulemper med ligesindede.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Inden du starter kurset, får du udleveret bogen Power i projekter og portefølje fra Djøf Forlag.

Tag en kollega med til medlemspris

’Grundlæggende projektledelse’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 20.december 2022. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Margit Jørgensen på dk¤djoef¤maj, så sørger hun for, at I får rabatten.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 330 tidligere deltageres tilfredshed.

Et meget virkelighedsnært kursus med konkrete redskaber, man kan gå tilbage og anvende på sin arbejdsplads.
Amalie Dam-Hansen, Cand.scient.pol. / Statskundskab, FOA - Fag og Arbejde

Det er et kursus der i den grad omdanner teori til praksis. Anbefaling herfra!
Rikke Holt, Marketing Consultant, Visma DataLøn

Rigtig godt kursus. Kompetent og imødekommende underviser.
Mads Haagensen, Cand.it., IKAS

Godt kursus med gode værktøjer til projektledelse online.
Louise Nielsen, Fuldmægtig, Miljøstyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    10.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    10.500 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    11.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 14. - 15. december 2022

    Begge dage fra kl. 9.00 - 16.00

  • Kursets referencenr.
  • 35334
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. december 2022 kl. 09:00


    Afmeldingsfrist
    14. november 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Margit Jørgensen

    Margit Jørgensen
    Kursusansvarlig
    maj@djoef.dk
    33 95 98 73

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle