]]>

Arrangement

Fredag med Lone Frank om arv og miljø

Videnskabsjournalist Lone Frank fortæller, hvad arv og miljø betyder for vores psykologi og lægger op til debat om dilemmaer med genetik. Start weekenden med fagligt input, et glas vin og nyd udsigten fra Utzon Centeret.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Bliv klogere på vores indre koder og genomer, når forfatter og journalist Lone Frank deler ud af sin store viden om hjerneforskning.

For få penge kan vi købe private gentest på internettet og få dyb indsigt i vores egen – og måske vores børns – arvemasse. Men er det egentligt vores gener, der former os?

Hvad med social arv? Få Lone Franks personlige historie og de overraskende opdagelser af, hvad arv og miljø i virkeligheden betyder – og navnlig ikke betyder – for vores psykologi. 

Du får mulighed for at stille spørgsmål til Lone Frank og deltage i debatten om de dilemmaer, genetisk viden stiller os overfor.

Deltag, hvis du vil starte din weekend med et fagligt oplæg i smukke rammer fra en af landets bedste formidlere.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle