]]>

Arrangement

Fransk valgaften

Bliv klogere på det franske valg, når panelet diskuterer, hvilke politiske emner, der er aktuelle, og hvordan valget får betydning for fremtidens Frankrig.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Studenterforeningerne European Horizons og International Debat inviterer til debat om det franske præsidentvalg. Arrangementet holdes efter første valgrunde, der finder sted den 10. april. Med stor sandsynlighed vil ingen af præsidentkandidaterne få et absolut flertal af stemmerne, og de to mest populære kandidater vil gå videre til anden valgrunde den 24. april.

Paneldeltagerne vil derfor både analysere resultaterne af første valgrunde og diskutere, hvilke faktorer, der kan blive udslagsgivende for udfaldet af anden valgrunde.

På arrangementet får du generel indsigt i fransk politik, og viden om, hvilke særlige tematikker, der er aktuelle for valget og svar på blandt andet følgende spørgsmål:
  • Hvilken rolle spiller den yderste højrefløj og narrativet om 'den store udskiftning' i valgkampen? 
  • Hvilken betydning har den politiske skillelinje land og by?
  • Hvad er det for et politisk projekt, Macron ønsker at videreføre i fem år yderligere? 
  • Hvilken rolle spiller EU i denne sammenhæng?


 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle