]]>

Kursus

Forvaltningslov og offentlighedslov

Når du har brug for at kende alle de væsentlige regler for den almindelige sagsbehandling i det offentlige. Du får et bredt indblik i de vigtigste love.

Startdatoer

26/10-22
København V
Afholdt
25/01-23
København V
30/05-23
København K
13/09-23
København V

Varighed

2 dage
09:00-16:00

Pris

9.950 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er ansat i den offentlige forvaltning og kommer i berøring med forvaltnings- og offentlighedsloven som fx sagsbehandler eller leder. 

Du er også velkommen, hvis du er advokat eller ansat i en privat organisation, og du har sager med offentlige myndigheder.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har et forhåndskendskab til praktisk forvaltning.

På kurset får du:

  • stor indsigt i de love, der er vigtige for den almindelige sagsbehandling – forvaltningsloven, offentlighedsloven og dele af databeskyttelsesreglerne
  • et grundigt kendskab til den nyeste praksis, primært ud fra udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, domme og administrative udtalelser og afgørelser.

Kursets indhold

Kurset giver dig indblik i de centrale områder i den forvaltningsretlige lovgivning, så du er klædt på til dit daglige arbejde i forvaltningen. 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart deltager du i en survey om dine erfaringer og udfordringer med forvaltningsretten. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde med området, og det hjælper underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Du læser også enkelte udvalgte materialer som forberedelse. 
    Læs mindre
  • Dag 1

    26. oktober 2022, kl. 9.00 - 16.00

    Dag 1 giver dig overblik over regellandskabet og lovenes anvendelsesområder. Du kommer igennem de forvaltningsretlige grundsætninger og principper og deres praktiske betydning for den almindelige sagsbehandling. 

    Du får også indblik i bl.a. aktindsigt efter både forvaltningsloven og offentlighedsloven, og hvornår der opstår overlap i forhold til miljøoplysningsloven og egenacces efter databeskyttelsesreglerne.
     
    Dagen giver dig indsigt i:

    • lovvalgsspørgsmålet
    • de forskellige love og reglers anvendelsesområder
    • partsbegrebet
    • afgørelsesbegrebet
    • officialprincippet
    • tavshedspligt
    • notatpligt
    • journalisering
    • aktindsigt.
  • Dag 2

    27. oktober 2022, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 er fokus på mange af de væsentligste sagsbehandlingsregler, der gælder for forvaltningsprocessen. Du får indblik i kontrol af forvaltningens dispositioner og afgørelser, og hvilke konsekvenser sagsbehandlingsfejl kan medføre. 

    Dagen giver dig indsigt i: 

    • inhabilitet
    • partsrepræsentation
    • partshøring
    • begrundelse
    • klagevejledning
    • afgørelsens meddelelse og identifikation
    • genoptagelse, remonstration og rekurs
    • prøvelse.
  • Spørgesession

    Ca. to måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere vil have mulighed for at stille spørgsmål til underviserne i lyset af det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.

    Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min. 

     

Hvem underviser?

Mohammad Ahsan

Mohammad Ahsan
Landsdommer, Østre Landsret

Ahsan har indgående indsigt i den forvaltningsretlige lovgivning. Han har været ansat som kontorchef i Justitsministeriets Lovafdeling i det kontor, der havde ansvaret for bl.a. den forvaltningsretlige lovgivning. Som tidligere chef for Juridisk Afdeling i Statsministeriet har han behandlet en lang række sager om forvaltnings- og offentlighedsloven.

Ahsan har omfattende undervisningserfaring, bl.a. fra Københavns Universitet og Djøf-kurser. Han har skrevet ’Offentlighedsloven med kommentarer’ og var med til at skrive Offentlighedskommissionens betænkning, der dannede grundlag for den nye offentlighedslov i 2014.

Pernille Christensen

Pernille Christensen
Juridisk chef, KL

Pernille står i spidsen for KL’s juridiske rådgivning til Danmarks 98 kommuner. Hun har sine rødder i kommunal- og forvaltningsretten med en fortid som kontorchef for Indenrigsministeriets kommunaljuridiske center. Pernille har været formand for Natur- og Miljøklagenævnet, og hun har solid erfaring som underviser fra Københavns Universitet og Djøf.

Anders Sparholt Jørgensen

Anders Sparholt Jørgensen
Afdelingschef, Justitsministeriet

Anders er chef for Justitsministeriets Lovafdeling, der har ansvaret for bl.a. den forvaltningsretlige lovgivning, og som rådgiver andre ministerier om forvaltningsretlige emner. Anders har været i Justitsministeriet siden 2014, og han har bl.a. været chef for Stats- og Menneskeretskontoret. Anders har betydelig undervisningserfaring fra Københavns Universitet og Djøfs lovteknikkursus. Tidligere har Anders været advokat hos Kammeradvokaten.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne, cases og diskussioner. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer, og sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.
Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Covid-19-forholdsregler på kurser 

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne. 

 

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 127 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    9.950 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    9.950 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    11.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 26. oktober - 27. oktober 2022, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36056
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    20. oktober 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    26. september 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursusansvarlig
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle