Arrangement
Hør eksperter forklare, hvad Danmark egentlig har forbehold for i EU og hvad de juridiske og udenrigs- og sikkerhedspolitiske betydninger vil være i forhold til afskaffelse og opretholdelse af forbeholdet.
Thorsten Borring Olesen, lic.phil. og professor i historie ved Aarhus Universitet, vil holde oplæg om den mulige forsvars-, sikkerheds-, og udenrigspolitiske betydning for Danmark af henholdsvis opretholdelse og afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Thorsten Borring Olesen forsker i blandt andet dansk udenrigspolitisk historie og EU's historie. Arrangementet er af faglig karakter og politisk neutralt og har ikke til formål at fremme nogen holdning til afstemningen, men er derimod af oplysende karakter, så du kan få bedre grundlag for at træffe dit eget valg i forbindelse med folkeafstemningen.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt