]]>

Arrangement

Forstå blockchains muligheder

Er du nysgerrig på, hvilke muligheder ny teknologi som blockchain giver den offentlige sektor, så skal du deltage i dette arrangement.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Det offentlige Danmark er gennemdigitaliseret, og det giver den offentlige sektor nogle rigtig gode muligheder for at anvende blockchainteknologi. Men hvad er blockchainteknologien egentlig, hvorfor er teknologien så smart, hvornår kan den bruges, og hvordan kan den anvendes? Disse spørgsmål er blot nogle af de spørgsmål, du vil få besvaret til dette gå hjem-møde.

Arrangementet er ikke for nørder, der vil kende til kodningen bag blockchain, men for dig, der er nysgerrig på de muligheder, teknologien bringer. Forhåbentlig får du øjnene op for muligheder i dit eget job.

Som deltager vil du få:

  • En meget større forståelse for, hvad blockchain er
  • Større viden om de muligheder, teknologien giver
  • En tjekliste, du kan anvende på dine projekter for at undersøge, om blockchain bør overvejes som en mulighed

Er du allerede nu interesseret i at vide mere om blockchainteknologien, så kan du læse en artikel fra Djøfbladet.

Talere

Nikolaj Skovmann Malkov har mange års erfaring med digitaliseringen af den offentlige sektor blandt andet gennem deltagelse i arbejdet med rammearkitektur og monopolbrud i KL og KOMBIT, flere generationer af fælles offentlige og fælles kommunale digitaliseringsstrategier og digitaliseringen af uddannelsesområdet.

Jes Rønnow Lungskov har gennem mange år arbejdet med at bruge standarder og teknologier til at skabe værdi. Dels ved gennem en kommunal baggrund at have arbejdet med monopolbrud og rammearkitektur, og dels ved at stå i spidsen for virksomheden Reflective, som bruger noget af den nyeste teknologi til at skabe værdi for det offentlige.

 

Eventet er skabt gennem Eventpuljen og i samarbejde med IDA.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

IDA


Se alle