]]>

Arrangement

Forskerfrokost - i krig mod Google

Vi inviterer til forskerfrokost om Google Search-sagen i samarbejde med Foreningen Argument.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

I medierne anerkendes Margrethe Vestager for kampen mod techgiganter. Men hvad gjorde Google forkert i Search-sagen i 2017, og hvorfor er de ikke blevet dømt i USA? Og hvordan passer sagerne ind i det større billede, hvor indflydelsesrige EU-medlemsstater ønsker at reformere konkurrencereglerne?

Lektor på det Juridiske Fakultet Christian Bergqvist vil gøre os klogere på Google Search-sagen heriblandt hvorfor sagen i en bredere kontekst indeholder politiske implikationer, som i de kommende år kan blive en kampplads for flere sværvægtere i EU.

Om Google Search-sagen

Hvad har Google gjort forkert i fx Search-sagen fra 2017, hvor en rekordbøde på 2,42 milliarder euro blev uddelt, og hvorfor er de ikke blevet dømt i USA for samme forseelser? Siden 2009 har EU undersøgt om Googles adfærd har begrænset konkurrencen, hvilket i 2017 blev omsat til den største bøde nogensinde i EU.

Hele 2,42 milliarder skulle Google betale for at have skadet konkurrencen. Sagen er dog omdiskuteret. Ikke kun fordi bøden er enorm, men også fordi det juridiske grundlag for at se overtrædelsen er ”svag”. Endelig fandt de amerikanske konkurrencemyndigheder i 2009, at Google tværtimod varetog forbrugernes interesser via nye og innovative tjenester.

I det større billede rygtes det, at indflydelsesrige EU-medlemsstater vil reformere konkurrenceregler, fordi de i visse tilfælde er unødvendigt restriktive og hindrer skabelsen af europæiske vækstlokomotiver, der skal kunne begå sig globalt.

Arrangementet afholdes af aktive medlemmer via Djøf Studerendes aktivitetspulje. For at deltage skal du være studerende

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle