Arrangement
Peter Svarre byder på et spændende foredrag om kunstig intelligens, herunder både etik og påvirkning af arbejdsmarked.
Kunstig intelligens stormer frem på alle områder for tiden. Vi kan tale med computeren, vores biler kører af sig selv, og på arbejdspladserne bliver flere og flere opgaver overtaget af maskinerne, som foranlediger en debat om disruption. De kloge maskiner er ikke længere bare logisk tænkende regnemaskiner, de er intuitive og kreative modspillere og medspillere i vores dagligdag og arbejdsliv. I dette foredrag får du svaret på, hvorfor udviklingen går så hurtigt i disse år, men vi kaster også blikket tusind år tilbage for at forstå, hvorfor kunstig intelligens egentlig ikke er så nyt og hvorfor kunstig intelligens har nogle alvorlige begrænsninger, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal undgå teknologiens skyggesider i fremtidens arbejdsmarked og samfund.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt