]]>

Kursus

Forandringsledelse - valgfrit modul

Valgfrit modul på Diplomuddannelsen i ledelse. Lær at lede alle berørte sikkert og reflekteret gennem forandringer.

Startdato og sted

04. september 2024
København K

Varighed

3 dage
09:00 - 16:00

Pris

9.450 kr. momsfri
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender modulet sig til?

Du er leder eller uformel leder og vil være klædt på til at lede forandringsprocesser i din organisation.

Du kan tage ’Forandringsledelse’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.

På modulet får du:

  • færdigheder i at facilitere forskellige udviklings- og forandringsprocesser
  • teorier og modeller om forandrings- og udviklingsprocesser
  • kompetencer til at indgå i faglige, tværfaglige og tværgående samarbejder om forandringsprocesser
  • færdigheder til at analysere problemstillinger og handlemuligheder og begrunde relevante løsningsmodeller og -tilgange
  • kompetencer til at formidle en forandringsledelsesmæssig problemstilling til medledere, medarbejdere og andre interessenter. 

Modulets temaer og opbygning

På ’Forandringsledelse’ lærer du at agere reflekteret i relation til medarbejdere, kolleger, ledere og andre samarbejdsparter i forandringsprocesser. Du lærer at initiere, lede og gennemføre forandringsprocesser i din egen organisation med henblik på udvikling og fornyelse.

Du får indblik i temaerne:

  • Klassisk forandringsledelse.
  • Ledelsesforståelser og ledelseskoncepter i forhold til kompleksitet.
  • Teori om forandringsforståelser.
  • Paradoksledelse.
  • Forandringsledelse og strategi – strategiske modeller.
  • Lederen og medarbejderens reaktioner på forandring.
  • Læring i forandringsprocesser.

Opbygning

Undervisningsdage: 3
ECTS-point: 5 point
Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisning og eksamen.

Få et overblik over Diplomuddannelsen i ledelse.

 

  • Før start

    Du medbringer to eksempler på forandringer, du har været en del af.

    Læs mindre
  • Dag 1

    4. september 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På første dag er der fokus på forandring, forandringsledelse og forandringsforståelse primært i et klassisk perspektiv. Du får indsigt i tankegangen bag den klassiske forandringsteori, og du får blik for, hvad der sker, når ledelsen springer nogle af trinnene over eller glemmer at kommunikere.

    Dagen giver dig:

    • viden om klassisk forandringsledelsesteori fra teoretikere som Lewin, Kotter og også Leavitt, som er inspireret af systemteori 
    • viden om, hvordan du kan bruge de klassiske forståelser 
    • metoder til at se og analysere en forandring, som er foregået, i et klassisk perspektiv
    • refleksioner over, hvornår og hvordan du med fordel kan gennemføre en forandring med fokus på hurtige løsninger og klare greb
    • refleksioner over elementer i god og mislykket forandringsledelse.
  • Dag 2

    16. september 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Dag 2 giver dig indblik i forskellige ledelsesforståelser og ledelseskoncepter i forhold til at håndtere komplekse forandringer, der sker kontinuerligt og ofte både under stort pres og med mange muligheder. 

    Dagen giver dig:

    • viden om forskellige eksplorative forandringsledelsestilgange 
    • metoder til at gennemføre processer med inddragelse af kollegers og medarbejderes viden
    • indsigt i paradokser og dilemmaer i forandringer og en analysemodel til at hjælpe med at balancere indsatsen 
    • refleksioner over, hvordan du som leder kan skabe den bedste forandringsproces og dermed de bedste resultater.
  • Dag 3

    30. september 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Den sidste dag får du indblik i teorier om, hvordan forandringer påvirker både ledere og medarbejdere. Du arbejder med begrebet transformativ læring, der henviser til, at visse forandringer kræver ændringer i det mindset, du forstår dine arbejdsopgaver med. Endelig bliver du præsenteret for koncepter for medarbejderinddragelse, som har givet gode resultater i forhold til forankringen af forandringen.

    Dagen giver dig:

    • viden om forskellige inddragelsesmetoder fra fair proces til facilitering
    • træning i at facilitere en forandringsproces
    • refleksioner over, hvordan du kan gribe eksamensopgaven an, så den bliver lærende for dig og din organisation og samtidig opfylder modulets læringsmål.

Hvorfor lære om forandringsledelse?

Forandring er et grundvilkår for alle. Udfordringen er at lede medarbejdere og organisation gennem forandrings- og udviklingsprocesser. Ofte sker det på tværs af fagligheder, afdelinger og brancher for at opnå de ønskede resultater.

Som leder skal du håndtere problematikker og dilemmaer. Du skal formidle de ledelsesmæssige problemstillinger til medledere, medarbejdere og andre interessenter, og du skal begrunde, udvælge og gennemføre relevante løsningsmodeller/-teorier. 

Hvem underviser?

Charlotte Biil

Charlotte Biil
Cand. jur., PhD og underviser

Charlotte har mange års erfaring som leder og som virksomhedsrådgiver og er en erfaren underviser. Hendes nøglekompetencer er inden for organisations- og ledelsesteori, forandringsledelse, vidensledelse og innovation. Charlotte er uddannet jurist og advokat og har en Master i Public Administration fra CBS samt en PhD med speciale i samskabelse.

Modulets form og didaktik

Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at eksperimentere med lederskabet i egen praksis. Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Også eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor dialog, facilitering af processer og/eller eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.

Undervisningen på ’Forandringsledelse’ giver dig indblik i teorier om forandring og udvikling. Du bliver præsenteret for forskellige paradigmer, som bliver drøftet og bragt i spil i forskellige cases på modulet.  Du arbejder med forskellige måder at tænke forandringsledelse på og disses konsekvenser og formidling i organisationen. Derudover bliver de 17 verdensmål inddraget løbende og belyst i en ledelsesmæssig kontekst.

Eksamensform

Du afslutter modulet med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. I opgaven behandler du teoretiske emner inden for forandringsledelse holdt op imod eller sammen med de dialoger og processer, du har gennemført. Opgaven indeholder såvel en analyse af den valgte problemstilling som konkrete handleanvisninger på, hvordan casen kan gribes an. Du kan gennemføre den individuelt eller i en gruppe på to, tre eller fire studerende. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 56 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    10.900 kr. (momsfri)
  • Medlemmer
    9.450 kr. (momsfri)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 1.500 kr.)
  • Dato og tidspunkt
  • 4. september 2024
    16. september 2024
    30. september 2024

    Alle dage er fra kl. 9.00 - 16.00

    Eksamensdatoer vil blive udmeldt ved kursusstart.
  • Kursets referencenr.
  • 39002
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    4. august 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    2. august 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Louise Thomsen

    Christina Louise Thomsen
    Kursuskoordinator
    cth@djoef.dk
    33 95 98 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle